Converse gummisko har altid været et emne, jeg har behandlet med en vis nysgerrighed her på dette site, hvilket nok skyldes, at jeg selv også er om ikke storforbruger så dog i hvert fald storbruger at dette rare, behagelige og bløde fodtøj, så det kan ikke være nogen overraskelse, at dette emne allerede for ti år siden blev behandlet i en klumme her på sitet. Som jeg skrev i min Weblog for ti år siden: "De rigtige sneakerheads ofrer gerne en halv bondegård for at få fat i lige præcis det rigtige par som ingen andre har, og dette fænomen er der nu blevet drejet en film over. Sneakers er det meget sigende navn på denne film, som bliver vist under den igangværende dokumentarfilmfestival CPH:DOX. I filmen tager TJ Hooker os med rundt i LAs gader og checker stilen ud, og fortæller om, hvordan gummisko er gået fra at være et redskab for opgør med det etablerede, til at være en personlig identitet - som kan købes i dyre domme."
Der pågældende film fik jeg dog aldrig set på CPH:DOX da jeg ikke var ledig på det pågældende tidspunkt, men jeg besøgte dog den efterfølgende udstilling i Galleri Norse i Teglgaardsstræde. Jeg fik så også foretaget noget andet, som måske endda var endnu bedre. For ganske vist så jeg så ikke hvordan lokale amerikanere brugte deres Converses og sled dem til på bedst mulige måde. Men i stedet købte jeg senere et par ægte, autentiske, californiske Converses, som var blevet slidt godt til af deres tidligere ejermand. Ganske vist ikke slidt til i Los Angeles, men righoldigt brugt på skateboard i San Diegos havneområde. Selvfølgelig skal man gå til eBay for at få fat i sådan en raritet, og sælgeren havde såmænd også givet en god beskrivelse af de oplevelser han havde haft i disse sko, en beskrivelse, som jeg desværre ikke gemte, så jeg kan i dag kun forestille mig hvad de har været udsat for når jeg selv en sjælden gang går med dem ved særlige lejligheder. For slidte, dét er de, præcis som et par gode All Stars skal være, specielt i tåsnuden og hælen, og da de netop har min størrelse passer de jo som støbt til mig, selv om de måske er slidt lidt større. Specielt for dem er ikke blot, at de er i den sjældent sete farve orange, men også er i den super-high version, som gør dem mere usædvanlige, så jeg kunne godt forestille mig, at jeg er den eneste herhjemme, som har et sådant par. Og som sådan kandiderer jeg derved også til betegnelsen Sneakerhead!
Dagblog 12. november 2004: Gummisko på film og galleri