Gennem årene har repræsentanter for mennesket foretaget rejser i rummet med efterfølgende landinger på fremmede planeter og vores hjemlige Måne. Men aldrig har man forsøgt sig med at lande på en komet. Det var udfordringen for European Space Agency, som man havde forberedt sig på i ti år. For aldrig tidligere har der været nogen, som havde forsøgt sig med at foretage en landing på en komet, som vel egentlig kan betragtes som en snavset snebold bestående af støv og småklipper bundet sammen af iskrystaller og er de stumper, som blev tilbage da solsystemet blev dannet for mange miliarder år siden. Mener man da, for hidtil har man af naturlige årsager ikke haft nogle håndfaste beviser, for de kometer, der i nyere tid har kollideret med Jorden, er populært sagt brændt op af friktionsvarmen ved passagen gennem Jordens atmosfære, hvis da ikke de er brændt helt op før de havde mulighed for at slå ned på Jorden. Det er netop derfor der på verdensplan er stor interesse i det eksperiment, som ESA i disse dage er i færd med at udføre, hvilket på mange måder er en stor udfordring. Den udvalgte komet har det mundrette navn 67P/Churyumov/Gerasimenko, og hvirvler gennem Rummet med en hastighed af flere tusind kilometer i timen, og at ramme sådan en flyvende isklump med ét skud er i sig selv lidt af en udfordring. For selv om kometen har en udstrækning på fire kilometer er den så langt borte, at det svarer til, at man her fra København skal skyde et riffelskud igennem hullet på en tokrone som en fyr i New York flipper gennem luften, omend man i dette eksempel dog må forestille sig, at der hverken er tyngdekraft eller luftmodstand. Og ikke bare skal man ramme kometen i flugten, men gøre det så gelinde at sonden ikke bliver smadret ved landingen eller landingen bliver så hård at kometen simpelt hen desintegreres. Når sondens moderskib Rosetta befinder sig 20 km fra kometen bliver sonden Philae frigivet, og den har så syv timer til at bevæge sig de 20 km frem til kometen, hvor den så ganske sagte vil lave en touchdown på kometen, som med sin ringe størrelse jo i praksis ikke har nogen egen tyngdekraft. Landingen skulle efter planen have fundet sted sent i går eftermiddags dansk tid, og efter det seneste nyt i går aftes skulle landingen være foregået helt efter planen. Omend afstanden er så stor, at det tager et radiosignal en halv times tid at nå fra kometen til Jorden. Men at sonden overhovedet har været i stand til at lande på kometen og sende radiosignaler til Jorden over en afstand på halvanden milliard kilometer må uden tvivl betragtes som en succes!