Vi har i de senere år været vidne til et stigende paradoks. For på den ene side har der været stigende fokus på en større arbejdsløshed, vel fortrinsvis fremmanet af medierne, som ikke kan huske de rekordhøje ledighedsprocenter som vi havde i 70'erne hvor arbejdsløsheden i en længere periode sneg sig op over 300.000 ledige, hvilket den jo langtfra er i dag, i hvert fald ifølge de officielle tal. Men samtidig ser vi også, at politikerne ønsker, at de der arbejder skal blive endnu længere på arbejdet og arbejdsmarkedet. Og hvis man synes det er så stort et problem at der er måske 150.000 arbejdsløse, hvorfor så ikke fordele det arbejde der er blandt de folk der gerne vil give en hånd med, således at vi alle kan trække på samme hammel? Det vil samtidig løse de problemer der kan være med at store dele af Danmark nærmest lukker ned i weekenden. For hvem siger at man automatisk skal have fri i weekenden? Hvis vi nu indførte en firedages arbejdsuge uden at forlænge arbejdsdagen ville det betyde at vi kunne øge arbejdsstyrken med 20% ved at trylleslag. Timelønningen skulle naturligvis være den samme, men hvis alle har den samme opfattelse at de arbejdsløse hellere vil gå derhjemme og drive den af ville de vel ikke have noget imod at skulle afgive 7 timer og 12 minutter af deres egen arbejdsdag, således at alle folk kan komme i arbejde og derved ikke længere belaste statens budgetter. Og ved samme ledlighed vil det uden sværdslag være muligt for alle virksomheder at indføre arbejde alle ugens syv dage. Dette er jo allerede i stor udstrækning sket indenfor supermarkedssektoren, men hvorfor skulle det kun være dem, som kan høste frugterne af de længere åbningstider? Vi spiser jo alligevel ikke mere bare fordi vi nu pludselig kan købe ind alle ugens syv dage, men der er mange serviceinstitutioner og virksomheder, som stadig ligger i dvale hele weekenden. Dette vil nok primært blive en udfordring for kommunale og statslige organisationer, men det hører jo en svunden tid til at rådhuset partout skal holde lukket både lørdag og søndag. Hvis denne løsning skulle være et problem for nogle er det vel fordi de har opbygget et unødvendigt overforbrug. For jeg tror da ikke at arbejdsløse der 'blot' er arbejdsløse ikke hellere vil møde på arbejde fire dage om ugen end at være tvunget til at være inaktive. Og ved samme lejlighed er der jo heller ikke noget behov for at skulle tvinge folk på pension bare fordi de er 67 år gamle.