Når vi netop har haft årets korteste dag er det sikkert, at juleaften følger få dage efter. Og jeg har jo gennem mange år holdt jul sammen med min mor. Men dette år skulle vise sig anderledes, for hun er stadig indforskrevet på Pilegården, hvor folk med forstand på demens og den slags vurderer, hvor meget hjælp hun har brug for i dagligdagen. Ganske vist kunne jeg også tage derud og holde jul sammen med hende og de andre på gården, men det vil alligevel ikke være det samme. Men efter min opfattelse skal julen nu holdes i familiens skød og med min mor på Pilegården og min far og søster ikke længere i live er der kun min bror tilbage. Og måske han havde tænkt i ligesom de samme baner, for først på måneden ringede han til mig og sagde, at jeg var velkommen til at holde jul sammen med dem, det vil sige min bror, hans kone og deres yngste søn. Og hvorfor ikke? For jeg havde kun sporadisk besøgt dem når de havde noget familiefestivitas, men som hans kone sagde, så var der nu kun os to tilbage i den nærmeste familie. Så jeg behøvede ikke at tænke mig om særlig længe, inden jeg selvfølgelig sagde ja tak. Og ikke bare var jeg inviteret til at holde juleaften der, men også til deres anden juledagsfrokost. For her viste det sig at Esben, min afdøde søsters mand, også kom. Jeg havde ganske vist også hørt rygter om, at han skulle have holdt denne julefrokost, men jeg havde åbenbart misforstået ham, for de holdt kun en, og det var den hos min bror. Så selvfølgelig sagde jeg ja tak til den også. Og jeg var velkommen til at blive og overnatte de to mellemliggende nætter - og så var der ikke noget at fortænke sig på. Juleaften var rolig men god, og dagen i dag ville så blive en rigtig 'flade ud' dag. Selvfølgelig havde jeg en masse at lave derhjemme på computeren, men ind imellem bør man trække stikket ud og lave noget andet. Og vi fik lige akkurat ikke hvid jul, men her til morgen vågnede jeg til en rigtig flot julemorgen. For vi havde såmænd fået en smule sne i nattens løb, måske fordi vi her var på Midtsjælland og ikke i København, og tilmed var der høj sol. Egentlig burde jeg vel have taget jakken på og gået en tur i nabolaget, men så velkendt var jeg nu ikke her i Holme Olstrup, men det var nu også meget flot at kigge ud på den hvidpudrede have. For noget sådant ville der nok ikke være på Østerbro!