Navigation:    
Start  >  Blog 
> 7. januar 2015
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Bølgegang for dollaren Onsdag, 07.01.15

På det seneste har jeg bemærket, at prisen på US dollars er steget betragteligt, det vil sige, at kursen er ved at være tilbage på det samme niveau som den havde for nogle år siden. Jeg er jo specielt opmærksom på det, for jeg har nu i over ti år købt beklædning og andet udstyr i USA, primært over nettet på eBay, men også direkte når jeg selv har været i USA. Jeg mener at jeg plejede at give omkring 6,30 kr for en dollar, men i de seneste år har kursen som oftest været under 600, og som den store listeproducent har jeg lavet lister over alle de effekter jeg har budt på gennem årene, både dem jeg har vundet og dem jeg er blevet overbudt på, og efter en længere periode med en kurs under 600 røg den i sommers op over 600, hvorfra den gradvist er steget til de nuværende 633. Men kursen har tidligere været endnu længere nede, for tilbage i april 2008 var den helt nede på 477. Men på en måde er det såmænd meget naturligt, at valutakurserne bevæger sig op og ned alt efter hvad konjunkturerne tilskriver. Tidspunktet tilbage i april 2008 var nok det tidspunkt, hvor finanskrisen brød ud i USA, mens vi her i Europa stadig red højt på bølgen, som dog få måneder senere skyllede ind over os som en tsunami. At kursen nu er steget med henved 10% på et halvt år bør dog ikke få de store fatale følger for mine indkøb i USA eller rejseaktiviteter samme sted. For går jeg tilbage til september 2001, hvor jeg for første gang købte varer på eBay var kursen helt oppe på 829, og i forhold til den kurs er dollaren stadig en fjerdedel billigere. Omend den gang kostede postvæsenets gebyr for den simple opgave at beregne momsens 25% af varens pris blot 41 kr, og det gebyr er blevet firedoblet på de mellemliggende 14 år! Men med alt det tøj jeg har købt gennem fjorten år skulle man mene, at jeg efterhånden ville have tøj nok, og det har jeg måske også. Men af en kammerat i Michigan er jeg blevet rådet til at sove i en trøje i stedet for de sædvanlige shorts, jeg tidligere sov i, men få måneder senere tænkte jeg, at jeg kunne forhindre trøjen i at krølle sig sammen når jeg vender mig i sengen om natten ved at købe nogle glatte UA trøjer i størrelse Small. Og da jeg hidtil ikke havde haft trøjer i så små størrelser er jeg i færd med at købe et udvalg af typen, så jeg også vil have nogen at skifte med.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.