El Capitan er nok en af de mest kendte klippeformationer i Yosemite National Park i Californien, og gennem tiden er der millioner af mennesker, der fra deres tur op gennem Yosemite Valley har kikket op på den kilometerhøje mur af klippe, der danner El Capitan. Tusindvis af vandrere og bjergbestigere har fundet vej op ad de stejle stier, der på bagsiden af bjerget fører op til den 7569 fod (2307 meter) høje top. Og væsentligt færre, omend stadig nogle hundrede stykker, er de klatrere, der sætter sig for at bestige bjerget ad den stejle og glatte klippevæg ud mod Yosemite Valley. Men selv om det er et fåtal, der har valgt denne vanskelige vej op, er der ikke nogen egentlig 'normalvej' op, da der er en lang række forskellige ruter op over klippevæggen, ruter, som hver for sig har sine egne udfordringer. Og der er stadig mulighed for nyt land. En af disse muligheder er "Dawn Wall", som de to klippeklatrere Tommy Caldwell og Kevin Jorgeson for tre uger siden gav sig i kast med. Og bestigningsforsøget skulle nok tiltrække folk udefra, der, mageligt henslængt i havestole på engene nedenfor klippevæggen, med kikkerter og teleskoper kunne studere hvad der blev gjort af fremskridt oppe på væggen. Man kunne vel næsten forestille sig, at det var et tilløbsstykke i kaliber med kampen om at blive det første reblag, der i 1938 besteg nordvæggen af Eiger. Omend det i dag ganske vist ikke er blevet lettere, men dog mere sikkert. For modsat i gamle dage på Eiger ville det undre mig meget, om ikke disse to bestigere stod i konstant telefonkontakt med folk nede på jorden, der måske kunne give dem god vejledning om den videre fremfærd, selv om de fine riss og formationer de har klatret op ad næppe har kunnet ses fra jorden med selv den bedste kikkert. Som mange andre bigwall ruter i Yosemite blev også Dawn Wall oprindeligt besteget i klassisk artificiel bigwall stil i 1970 med hundredevis af bolte, der skabte de ujævnheder, der skulle bruges til at hægte de stiger i, man bruger til artificiel klatring. Som altid brugte man dengang den metode, fordi man ikke kunne forestille sig, at væggen kunne klatres på andre måder. Og som så mange gange før var det kun takket være et par specielt ihærdige og veltrænede klatrere, at ruten nu kunne klatres frit. Og efter 31 reblængder nåede de to eventyrere toppen af Dawn Wall i onsdags på klatringens 19. dag.