For nogen tid siden tilbød jeg, i samarbejde med Københavns kommune, min bror og hans kone, at min 77-årige mor kunne få et par ugentlige besøg på et hjem for potentielt demente, og hvor vi kunne være sikre på, at hun i hvert fald disse dage fik noget ordentlig mad at spise, for vi havde bemærket, at hun var svundet ind på grund af mangelfuld ernæring, selv om hun selv ikke så det som et problem, da hun sagde hun ikke ville blive for tyk! Efter nogen tid her blev tilbuddet udvidet til, at hun nu også kunne bo der i en begrænset periode, således at personalet der kunne vurdere om, og hvor meget pleje hun havde behov for. Hun fik så et værelse på Pilehuset i Husum, hvor hun havde mulighed for tre daglige måltider, omend det kun skulle være en midlertidig løsning indtil man kendte behovet og fandt en løsning på det. Og jeg var overrasket og dybt benovet over, at en kommune som København havde ressourcer nok til på denne måde at tage sig af sine ældre medborgere.
For en god uge siden fik jeg så et opkald fra min svigerinde, som tog sig af det praktiske med hensyn til min mor. Kommunen havde nu fundet en lejlighed til hende, og hun kunne flytte få dage senere. Vi kunne dog ikke rykke så hurtigt, men det skulle helst være inden i mandags, for der var flere, der gerne ville overtage hendes ledige midlertidige lejlighed i Pilehuset. Så der forestod et stort pakkearbejde for at pakke hendes vigtigste papirer og ting ned i flyttekasser og begynde at køre de udvalgte møbler fra hendes gamle lejlighed i City til hendes nye varige lejlighed, som faktisk ligger på Østerbro, en lille halv times gang fra min egen lejlighed. Her havde hun fået en lille toværelses lejlighed, hvor hun selvfølgelig ikke kunne have alle de møbler, hun tidligere havde haft i sin gamle og store 4½ værelses lejlighed i City. Men vi måtte vurdere hvad hun havde behov for samt hvad hun havde plads til. Og skulle jeg selv sige det synes jeg vi fik et udmærket udvalg af sager, således at hun kunne føle sig hjemme i sin nye lejlighed. Hun flyttede så i søndags da min bror og os i trekløveret kørte til Pilehuset og hentede hende der og kørte hende sammen med et par poser med hendes tøj i sin bil til hendes nye hjem i Kærbo, som institutionen hedder, og som nærmest er at betragte som en beskyttet bolig. Her har hun sin egen lejlighed hvor hun kan lukke og låse døren når hun vil. Hun er så tilmeldt at få fast aftensmad hver dag, og i forhold til hvad man har hørt i medierne ser det ganske lækkert ud, det kan sagtens få en gourmand som jeg til at slikke mig om munden. Nu håber jeg bare hun bliver glad for den nye lejlighed.