|
|
En uge med kyskhedsbælte
|
Fredag, 13.02.15
|
Nu har jeg i fire år været i besiddelse af et kyskhedsbælte, model CB3000, men efter de første indledende måneder har det været noget begrænset, hvor mange gange jeg har haft sjov med det. For det kan jo godt være pirrende når pikken er låst inde i sit eget lille bur og ikke kan blive stiv, uanset hvor meget den forsøger på det. Specielt når man er i en situation, hvor pikken af egen fri vilje ønsker at blive stor og stiv og den så ikke får lov til det. Eller hvis andre teaser den til det, specielt når man er i en bondage situation og ikke selv kan gøre noget ved det. For når pikken forsøger at blive stiv bliver resultatet bare at den presser buret bagud, så når kuglerne er låst i buret betyder det bare at der opstår et større og ofte smertefuldt træk i dem, hvilket jo netop er ideen med et kyskhedsbælte, at man som fyr skal undgå at blive opstemt og stiv. Jeg prøvede naturligvis også om jeg kunne sove med kyskhedsbælte, men jeg lærte hurtigt om begrebet "natlig rejsning". For tilsyneladende har en pik sine helt egne natlige eventyr, for jeg vågnede pludselig klokken halv fire ved den pludselige smerte fra kuglerne, forårsaget af en stiv pik, der ikke havde den plads der skulle til. Så for at kunne sove videre måtte jeg stå op og låse den ud. Hvilket så også er den eneste gang jeg har gjort det. De følgende måneder forsøgte jeg at se hvor længe jeg kunne holde dyret låst inde, og jeg mener det længste jeg havde dengang var 111 timer, hvilket jeg var godt tilfreds med. Men som så meget andet legetøj bør man jo bruge det på andre for at det ikke skal blive for kedeligt, og derfor gik buret i glemmebogen efter et halvt års tid. Men for et par uger siden blev jeg inspireret til at hive buret frem igen for at se om det stadig virkede, og efter lidt bøvl med at få det monteret korrekt kunne jeg smække hængelåsen og 'nyde' resultatet. Jeg havde jo de seneste måneder bemærket at jeg var begyndt at skulle tisse om natten, så det ville nok få mig til at bemærke om jeg uventet blev stiv igen. Og det var overraskende nok noget begrænset. For efter første tilløb til en stivert den første nat holdt den sig i skindet de følgende nætter. Så derefter blev jeg kun forstyrret når jeg skulle op og tisse. Hvor længe skulle jeg så være låst denne gang? Ja, oprindeligt tænkte jeg, at jeg ville forsøge mig med fem døgn eller 120 timer, men da det gik så godt besluttede jeg til sidst at tage en uge. Og gav den lejlighed til at sprøjte efter fem og syv døgn. Men uden at være låst fri! Så nu har jeg været låst i syv døgn eller 168 timer og levet et næsten normalt liv undervejs med familiefester og byture. Men uden løbeture eller træning i motionscentret, selv om jeg har gjort begge dele da jeg i sin tid havde været låst. Så jeg bør nok en anden gang gøre det når vejret inviterer mere til udendørs aktiviteter end nu. Så den eneste gene ved at have været låst i lang tid har været den stank af tis der begyndte at komme da det jo er svært at holde buret rent.
|
|