Efter januars overraskende mange løbeture, hvor jeg kom ud at løbe hele seks gange, hvilket er usædvanlig meget for en januar måned, havde jeg håbet på, at februar kunne bringe mig et lignende godt resultat. Men sådan skulle det ikke være, selvfølgelig, skulle jeg næsten automatisk tilføje. Og det af årsager, som ikke direkte burde have indflydelse på mine løbeaktiviteter. For februar startede med temperaturer, der er helt normale for februar, og få dage senere monterede jeg et kyskhedsbælte på mig, som holdt mig indendøre, da jeg ikke havde videre lyst til at løbe med kyskhedsbælte på ved temperaturer under frysepunktet. Og da jeg efter en uge afmonterede kyskhedsbælte skulle jeg en weekend til Berlin for at brydes med en anden fyr, og da han havde være sygemeldt i en uge blev der alligevel ikke noget brydning ud af den tur. Men få dage efter jeg var hjemme igen fra Berlin kom jeg til sidst ud at løbe igen, og den tur skulle senere vise sig at blive den eneste løbetur jeg fik gennemført i februar måned. Men hvilken tur! Jeg havde tænkt at jeg skulle tage en tur i Hareskoven så jeg slap for at løbe i mudderet på mine faste ruter i Geelskov eller Dyrehaven, og på vej derud tænkte jeg, at jeg måske skulle løbe en tur rundt om Søndersø, hvilket jeg ikke havde gjort i et års tid, og da den rute vel var otte km lang ville det vel være meget passende. Men jeg havde taget fejl da jeg vurderede turen til at være otte km lang, for ganske vist havde jeg kun løbet otte km da jeg havde løbet den et år forinden, men dengang havde jeg været for udmattet til at løbe op fra søen, så turen tilbage til Hareskov station havde jeg dengang gået. Men jeg var denne gang overbevist om, at jeg gangen før havde løbet hele turen, og at den ikke var mere end otte km lang, så selvfølgelig kunne jeg også gøre det denne gang. Og det kunne jeg også, selv om turen op fra søen var mere speedwalk end løb og med noget slæbende fødder, omend ikke så grelt som gangen før, hvor jeg slæbte så meget at jeg sled spidsen af mine løbesko! Og da jeg på tilbagevejen overså et sving kom jeg tilmed til at løbe længere på tilbagevejen end tiltænkt, så jeg kom op på at løbe 11 km, hvilket var længere end jeg tidligere havde løbet siden jeg var blevet ramt af blodproppen. Så selv om det kun blev til den ene tur i februar var jeg såmænd godt tilfreds alligevel!