For tolv år siden meldte jeg mig for første gang under fanerne for et af luftfartsalliancernes bonusprogrammer, da jeg meldte mig ind under SAS's EuroBonus bonusprogram, og det skulle vise sig at blive en fast rettesnor for mig når jeg skulle ud at flyve. To år senere skrev jeg således i min weblog: "Endnu en SAS tur til Genève åbnede mine øjne for at der faktisk er forskel på serviceniveauet hos de enkelte selskaber, og det afgørende step må vel siges at være kommet her med flyvningen til USA, et tilbud jeg fik gennem min SAS nyhedsmail. Så fra at opfatte bonusprogrammerne som en fiks reklameidé må jeg indrømme at jeg i dag altid indhenter to tilbud, dels den billigste flyvning og dels den billigste allianceflyvning, selvfølgelig forudsat at rejsetidspunkterne matcher min plan."
Og selv i dag, hvor der om muligt er endnu mere fokus på prisen, hvor en billig pris tilsyneladende er det eneste saliggørende for rigtig mange flypassagerer, da bruger jeg endnu mere allianceselskaberne når jeg skal rejse ud i verden. Og ikke nok med Eurobonus, for ikke så mange år siden skrev jeg mig også op på British Airways og OneWorlds bonusprogram. For man er jo naiv hvis man forestiller sig, at et seriøst flyselskab kan sælge en flybillet på tværs af Europa for blot 319 kr. Jeg tror dog ikke at der er større chance for at et fly falder ned, blot fordi det er drevet af et lavprisselskab, men den bagvedliggende service bliver jo delvis eller helt skåret væk med disse selskaber. Jeg har hørt historier nok fra mine venner om, at de er blevet efterladt i en lufthavn i udlandet blot fordi flyet har haft tekniske vanskeligheder, og så er det op til den enkelte passager at finde en telefon eller en internetforbindelse for med dyre udlandstakster at kunne få kontakt med selskabet, da alt personale på destinationen er blevet skåret væk. For selvfølgelig beskytter det at flyve med et allianceselskab jo ikke imod strejker, men i de sjældne tilfælde det sker vil der trods alt være personale til stede, der vil kunne bringe en videre. Jeg husker stadig for nogle år siden hvor London blev ramt af et kraftigt snefald og alle fly blev aflyst. Jeg havde naturligvis hverken telefon eller internet, så jeg var spændt da jeg dagen efter den oprindeligt planlagte afgang mødte op i Heathrow for at løse problemet. Og få minutter senere kunne forlade SAS' servicekontor med en ny billet hjem få timer senere. En sådan service ville Ryanair jo aldrig nogen sinde kunne tilbyde!
Dagblog 12. marts 2005: Bonusprogrammer som lokkemad