Jeg har aldrig været i Koncerthuset, som for få år siden blev bygget som en del af DR Byen på Amager, for jeg har aldrig rigtig haft nogen grund til at tage derud. Men i lørdags havde jeg nu alligevel en helt speciel grund til at besøge Koncerthuset, idet den tyske elektroniske gruppe Kraftwerk afholdt ikke bare en, men hele otte koncerter her i byen, og det skulle ikke være noget ringere sted end Koncerthuset, som nok har den bedste akustik noget koncertlokale i København kan tilbyde. Og det havde vist nok heller ikke været helt billigt at bygge! Tilsvarende var billetten til Kraftwerks koncert heller ikke helt billig, men da jeg altid har syntes, at deres musik var interessant, omend jeg aldrig har betragtet mig som decideret fan og det er ret sjældent de har givet koncert i Danmark, lod jeg mig skrive op på ventelisten til en af deres koncerter. Og blev noget overrasket da jeg nogle dage senere blev tilbudt en billet til ikke bare en af deres koncerter, men to! Og da man kun kunne se én koncert valgte jeg at fravælge Radio-Activity for i stedet at opleve Computer World. Hver af disse otte koncerter var en opvisning i hver af gruppens otte albums, og jeg kunne derfor læne mig tilbage i Koncerthusets gode lænestol for at nyde forestillingen. For det var naturligvis ikke ståpladser, og det var nu rart at kunne nyde musikken uden at skulle generes af en tiltagende træthed i mine ben; ståpladser i flere timer er jeg nok blevet for gammel til. Computer World er fra 1981, og som sådan meget tidstypisk fra start-firserne, og det var rart at drømme sig tilbage til de gode gamle dage. Men ingen teatralske shows på scenen, der kun rummede de fire musikere helt ens klædt i deres tætsiddende dragter bag hver deres kasseformede elektroniske klaviatur, nærmest som spyttet ud af en gigantisk elektronisk fabrik! Og ellers intet andet, lige på nær det store bagtæppe hvor der blev vist et til lejligheden konstrueret 3D-show. Jeg havde ellers aldrig været tilhænger af 3D-forevisninger, men her fungerede det faktisk udmærket. Godt nok var jeg en smule rundt på gulvet da koncerten var forbi, men det var så også det. Og man blev næsten mere konfus hvis man ikke brugte de 3D-briller man fik udleveret ved indgangen. Albummet Computer World var dog naturligvis ikke langt nok til at udfylde koncertens berammede to timer, så herefter var det tid til et genhør med deres første album Autobahn, og herefter fik vi en veritabel kavalkade af deres store hits fra de seks andre albums. Pause. I hvilken musikerne trak sig tilbage og overlod scenen til fire mandshøje robotter, der illuderede Man Machine. Og til sidst var vi nået frem til numre fra deres seneste album Tour de France, som efter min mening nok er deres svageste album. Men det var nu rart at opleve disse koryfæer live, så det var godt jeg gik i Koncerthuset den aften. Omend man aldrig kunne være helt sikker på, at det hele ikke bare var en gang avanceret playback!