Det var måske lidt i overkanten at planlægge to brydeture i to på hinanden følgende weekends, den første i Zürich og Basel og den anden i den weekend, som netop er påbegyndt i dag, som således gik til London. Efter min forrige tur til London i august, hvor begge de to fyre jeg havde aftalt at mødes med, en fra recon og en fra MeetFighters, ikke var mødt som vi havde aftalt, var jeg naturligvis noget tilbageholdende for at lave en ny tur af samme slags til London igen, og specielt fordi den ene fyr, jeg havde snakket med om denne tur i flere måneder, pludselig ikke længere svarede på mine mails. Ligesom forrige gang havde jeg lavet en aftale med en fyr fra recon og en fyr fra MeetFighters, og det var denne gang recon-fyren som glimrede med sin tavshed. Så jeg havde stadig lørdag og søndag ledig, men heldigvis var der en anden fyr fra MeetFighters som udfordrede mig til endnu en brydekamp, så jeg aftalte at bryde lørdag aften med ham, og så måtte jeg bare se om han dukkede op. For i værste tilfælde havde jeg taget løbeskoene med, så jeg om ikke andet kunne løbe en tur i Cranford Country Park ligesom forrige gang. Det var tæt på, at turen blev helt aflyst, men jeg havde jo stadig en brydeaftale om fredagen med Keith, som boede i den østlige udkant af London, og han havde foreslået at vi mødtes i Barnet Matroom i High Barnet, hvilket lød ganske spændende. I modsætning til i København findes der flere matrooms i London, som brydere kan reservere til at holde deres egen brydekamp på, da plads er en mangelvare i London, idet kvadratmeterpriser i London er langt højere end i København. Det tog næsten to timer for mig at kommet til Barnet Matroom, da jeg først skulle med bussen til Hounslow West, derefter med tubens Piccadilly Line til Kings Cross og derfra med Northern Line til dennes ene endestation i High Barnet, hvorfra der var 15-20 minutter at gå. Barnet Matroom lå i en mindre bygning i et gammelt victoriansk industrikompleks, måske fra 1870'erne, og det var et usædvanlig fredfyldt sted. Indenfor var det en fyr ved navn Andy, en tidligere bryder, der på grund af skader havde lagt brydningen på hylden, som bestyrede dette matroom. Vi fik en kop kaffe og en god snak, og klokken fem kom Keith som planlagt. Andy havde tilsyneladende tillid til os, så efter en kort instruks overlod han stedet til os, vi skulle bare slukke og lukke efter os. Barnet Matroom var primært en stor måtte, og den skulle vi bryde på; hvor fedt det var at have plads nok! Keith var 60 år gammel, men han havde stadig sin styrke i behold, måske netop på grund af brydningen. Men han var ikke lynende hurtig som jeg havde oplevet det med Karim i Zürich weekenden før, så på den måde passede vi meget godt til hinanden. For med Keith følte jeg, at jeg kunne bevare en form for overblik over situationen. Og på et tidspunkt så jeg i et glimt at jeg kunne drage nytte af et greb jeg havde lært ved en af træningsgangene i Berlin, og den virkede altså også her, så jeg fik væltet ham over og kunne komme ovenpå ham. Ellers gik matchen både frem og tilbage, og da vi efter en time var færdige stod stillingen vel nærmest uafgjort.