Det var egentlig forventet, at april løbemæssigt ville blive noget bedre end marts, for så vidt jeg husker blev løberiet forrige år også noget bedre i takt med at foråret trængte sig på og temperaturen steg. Omend løbedistancen i april måned forrige år kun blev til sølle fem kilometer. Og det kunne da ikke være så svært at slå, omend vejret i år var temmelig meget det samme som sidste år. Hvilket vil sige en del sol og forholdsvis lune temperaturer, men med en typisk kølig vind fra det nordlige hjørne. I ugen efter påske kom der dog en periode hvor varm luft blev blæst op fra syd, og det medførte i første omgang at jeg kunne skifte fra mine vintertights til mine capritights, og et par varme dage sidst på måneden lugtede så meget af sommer, at jeg blev inspireret til at løbe en tur med bare shorts, T-shirt og løbevest. Men sommeren var dog stadig langt væk, for så snart de varme vinde fra syd blev afløst af strømninger fra vest var det tilbage i de lange tights igen. Tre ture blev det dog til i april, og inklusive et vellykket forsøg på at gentage min klassiske 10km Raadvad-tur i Dyrehaven lykkedes det mig at snige mig helt op på 23 km! Hvilket ud over at være 18 km mere end april måned forrige år også var seks km længere end marts i år. Alligevel er jeg ikke helt tilfreds, for de 23 km blev tilbagelagt på tre ture, og da jeg ofte er træt og uinspireret dagen efter ville det måske være bedre om jeg løb kortere ture og derfor flere ture. Omend når endelig jeg er kommet helt ud i Dyrehaven eller Hareskoven føler jeg mig ligesom forpligtet til at få noget ud af det, og derfor løbe en længere tur. Der har ikke været nogen mulighed for at bryde her i april måned, så derfor er denne aktivitet gået helt i stå. Men i næste måned har jeg planlagt to heftige bryde-sessioner, begge af fire dages varighed, og hvor jeg begge steder tilstræber at kunne bryde med seks forskellige modstandere! Så bliver det bare spændende at se, om kroppen er klar på det. Og det vil jeg straks finde ud af, for min første modstander bliver en fyr med navnet musclechris, så jeg tvivler ikke på, at jeg her får min sag for. Men jeg er stadig optimistisk og mener fortsat, at brydning er et bedre alternativ til styrketræning end at løfte kedelige vægte.