Det er ellers ikke småting af nyheder, som der er sket her i den forgangne uges tid, og som jeg synes er interessante nok til at få en kommentar med på vejen. Nu har jeg ellers i min foregående blog netop kommenteret lidt på jordskælvet i Nepal og dettes konsekvenser for gennemførelsen af Everest Marathon, og i torsdags var der generalforsamling i Auriga. Hvilket vel ikke er et navn, der siger de fleste noget, men når man så nævner Cheminova burde de fleste nok vide hvad det drejer sig om. Alligevel: Cheminova er en kemivirksomhed, der blev grundlagt i Måløv for 77 år siden, men som 15 år senere flyttede til Harboøre Tange. Måske fordi man regnede med, at miljømyndighederne ville være mere eftergivende i Vestjylland end i københavnsnære Måløv, for allerede dengang havde Cheminova et blakket ry. Cheminova producerede sprøjtemidler og gifte til landbruget, og så var det ganske praktisk at man blot kunne deponere giftaffaldet i de udstrakte klitter bag fabrikken. Men giftaffald forsvinder jo ikke bare sådan lige, og i de følgende år skete det gentagne gange at giften sivede ud i vandmiljøet i Vesterhavet eller Limfjorden, med mængder af døde opskyllede fisk til følge. Man har aldrig rigtigt forsøgt at fjerne giftdepotet men i stedet valgt at indkapsle giften. I 1969 lægger man en asfaltkappe over det mest giftige område så giften ikke bare bliver skyllet ud af regnvandet, i 1981 sender man nogle tusind tons giftaffald til en saltmine i Tyskland, og senest i 2006 banker man en 15m høj stålvæg ned i sandet rundt om kernen i giftdepotet. Men der er stadig 110 tons giftigt affald tilbage på Harboøre Tange, og det forsvinder jo ikke af sig selv. Hvilket bringer mig tilbage til Auriga, som indtil for nylig var ejer af Cheminova. Indtil generalforsamlingen i torsdags, hvor det blev stadfæstet, at Cheminovas nye ejer er amerikanske FMC Corporation, som har købt Cheminova for 8,5 milliarder kroner, for det har åbenbart været en givtig affære at producere sprøjtegifte! Den tidligere hovedaktionær, Aarhus Universitets Forskningsfond havde derfor stillet forslag om, at 125 millioner kroner af salgssummen skulle gå til en oprensningsfond, der skulle dække halvdelen af udgifterne ved at få ryddet giftdepotet af vejen, en gang for alle. Men en sådan beslutning kræver 90% tilslutning fra den fremmødte aktiekapital, og det ville pensionsgiganten ATP ikke være med til. Så selv om ATP kun har cirka 5% af aktierne var det i fællesskab med andre investorer, herunder Lønmodtagernes Dyrtidsfond, nok til, at Universitetes ellers fortrinlige forslag ikke kunne blive vedtaget. Således, at alle udgifterne, anslået til 250 millioner kroner, skal betales af alle de vestjyske skatteydere. Det har altid været god tone at man rydder op efter sig, men en sådan moral har ATP tilsyneladende ikke. At de ikke vil afgive blot halvanden procent af købesummen til et så almennyttigt formål finder jeg i den grad sørgeligt!

Ved Cheminovas giftdepot ved høfde 42.