Det er lidt pudsigt, således som mine ture i år har en tendens til at klynge sig sammen. Forrige måned havde jeg to ture, dels en til Zürich og Basel, og dels en lokal til Tisvilde, hvor i hvert fald den første primært drejede sig om brydning, og her i maj har jeg to ture, som begge udelukkende har haft brydning til formål. Forrige weekend var jeg jo i Athen, hvor jeg endte med at kunne bryde med fem fyre, og her i denne weekend har jeg udsigt til at bryde med endnu flere, hvor jeg skal deltage i den internationale wrestling camp, organiseret af brydeklubben Einsteiger fra Berlin, som jeg har trænet med to gange tidligere. Og det var en af hjælpetrænerne der, René, som i sin tid havde foreslået mig at deltage i campen. Og derfor meldte jeg mig til her først på året. Men det var lige før, at min deltagelse i campen ikke var blevet til noget. For få dage inden min afrejse havde personalet ved Deutsche Bahn besluttet sig for at gå i strejke. Så selv om jeg havde købt togbillet til det direkte tog til Berlin måtte jeg et par dage forinden købe en billet til bussen, så jeg kunne være sikker på, at jeg overhovedet kunne komme til Berlin. Selv om jeg med bussen skulle afsted yderligere en time tidligere. Og dertil tog buschaufføren den forkerte vej ud af Nykøbing Falster, med det resultat at vi måtte hele vejen til Lübeck inden vi kunne køre østpå til Rostock. Og derfor var særbussen til campen i Lindow for længst væk inden jeg nåede frem til Berlin med to timers forsinkelse. Men jeg fangede René på mobilen, og han gav mig en anvisning til hvilket tog jeg skulle tage til Gransee, så ville der være en bus til at afhente mig på stationen der. Så med nogen forsinkelse kom jeg til campen som den sidste deltager. Tids nok til at få en gang aftensmad, men ikke tids nok til at deltage i åbningstræningen. Men jeg ville nok få brydet nok alligevel, for der var planlagt yderligere fem træningspas de kommende dage.