Efter at have brydet i to gange to effektive timer om lørdagen var jeg næsten mere død end levende da jeg kravlede tilbage til mit værelse om eftermiddagen. Og naturligvis havde jeg heller ikke kræfter til aftenens ekstra lektion i Grappling/MMA; jeg var godt nok ovre for at kigge på, men trak mig hurtigt tilbage, for hvad de lavede mindede for meget om brydning, og det var sandsynligt, at de teknikker de anvendte der ikke ville være legale at bruge ved de former for brydning jeg ønskede at deltage i, da jeg jo stadig ikke vidste præcist hvad der var tilladt og hvad der ikke var tilladt ved den Freestyle brydning der dyrkes hos Einsteiger. Til gengæld skulle jeg nok sørge for at dukke op til diskoteket, som blev afholdt i kælderen til sportscentrets hovedbygning. Her lå nemlig centrets Sportlerbar, hvor der var øl på fad til en billig penge; kun € 3.10 for en Erdinger, hvilket jo kun er det halve af hvad den sælges for derhjemme. Så jeg vænnede mig lynhurtigt til at slappe af et par timer i Sportlerbaren om aftenen sammen med de andre brydere.
Og da brydelejren var overstået havde jeg brydet i samlet 9½ time i løbet af blot godt to døgn! Aldrig tidligere havde jeg haft en så intensiv periode hvor jeg har dyrket brydning. Og det var pudsigt at mærke hvordan jeg dag for dag hurtigere blev frisk igen til en ny gang brydning, som havde kroppen vænnet sig til det. Og det havde den vel også. Jo, min krop kan nok klare mere end jeg til daglig byder den. Men når jeg kommer tilbage til København bliver det til endnu nogle måneder, hvor jeg sandsynligvis ikke får brydet. Med mindre jeg tager ud og besøger Peter Melby i hans sommerhus i Gershøj. Så ellers måtte det være tilbage til motionscentret igen, og ellers se hvad jeg kan drive det til når jeg kommer ud at løbe igen. Ellers fik vi den afsluttende træning i formiddags så vi kunne være klar til at boarde bussen tilbage til Berlin. Og denne gang nåede jeg den, da jeg ikke var besværet af en bus, der partout skulle med den forkerte færge over Østersøen. Således nåede vi frem til Berlin Hbf to timer før jeg skulle med Eurocityen videre til Dresden. For jeg havde aftalt med Andy at jeg kunne besøge ham i nogle dage efter brydelejren så jeg rigtig kunne slappe af der og komme til kræfter igen. Og samtidig være med til at fejre hans fødselsdag.