I dag påbegynder vi en ny måned, og her på bloggen medfører det helt traditionelt et tilbageblik på, hvad der rørte sig her på bloggen for ti år siden, tilbage i juni 2005. Den måned var i høj grad præget af endnu en tur til Nepal, omend Nepal denne gang dog kun var et stopover på vejen videre mod Tibet. Den tur løb dog noget ud i sandet, for sammen med min kammerat Jacob lykkedes det os ikke at nå frem til den planlagte basislejr på den østlige Rongbuk-gletscher. Den tur blev der refereret til i min weblog for ti år siden: "Jeg har aldrig været i Tibet før, så det må vist være på tide at se hvordan bjergene ser ud på nordsiden af Everest. Sikkert er det dog at det nok bliver en noget ensom oplevelse, især i Kathmandu hvor maoisterne har skræmt mange af turisterne væk, og resten vil foretrække at besøge landet uden for monsunperioden. Jeg håber dog på at vi kan krybe i ly bag Everest og alligevel få noget bjerg ud af turen. Det er dog kun noget som fremtiden vil vise."
Det blev dog ikke maoisterne, der gav os problemer, men derimod nogle yakdrivere, der var mere end øm over deres store dyr. I dag er det dog helt andre problemer, der diskes op med i denne fattige egn, da der netop har været to jordskælv, der især har truffet de vigtige byer Kathmandu og Pokhara i Nepal, og dermed også rettet et knusende slag mod den vigtige turistøkonomi i Nepal. Turisterne kommer jo primært til Nepal i anledning af de store og flotte bjerge de har der, og netop Mount Everest-området er også blevet ramt af jordskælvet. Men så godt som hele Nepal er jo dækket af bjerge, der i vidt omfang ikke kan nås med transportmidler og kun kan nås til fods, så hvad laviner angår er Mount Everest jo næppe noget særsyn, det er blot det bjerg, der er mest kendt og nemmest at nå til. Derimod har jeg jo ikke hørt et kvidder om, i hvilket omfang nordsiden af Everest er blevet berørt af jordskælvet, og hvilke laviner det har udløst på nordsiden. Men Tibet har jo i mange år været annekteret af Kina, og det land er jo ikke ligefrem kendt for at lade nyheder spredes til omverdenen, så det forbliver nok en statshemmelighed indtil bjergbestigere kommer tilbage til civilisationen og fortæller om tingenes tilstand på nordsiden af bjergene.
Dagblog 19. juni 2005: Bjergene kalder