Navigation:    
Start  >  Blog 
> 9. juni 2015
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Hår er da en helt naturlig ting! Tirsdag, 09.06.15

Naturen lever jo i bedste velgående, sådan set, og på det felt er vi mennesker ikke meget anderledes end så mange andre dyr. Vi har jo en ganske naturlig hårvækst, som styres af den hormonelle sammensætning i kroppen, og hvor det for mandfolk primært er testosteron, der styrer omfanget af hårvæksten, mens det for kvindfolks vedkommende er østrogenen, der styrer hårvæksten. Med det resultat at skæg- og kropsbehåring er noget mindre udtalt hos kvindfolk end hos mænnerne. Men denne (blandt nogle) uønskede kropsbehåring har man jo for længe siden opfundet midler til at blive kvit, hvis man altså gider at gøre sig de anstrengelser. Testosteronen gør dog kropsbehåringen og specielt skægget noget mere synligt hos mænd, hvorfor disse ofte barberer sig, hvorimod det i de færreste tilfælde skulle være nødvendigt for kvinder, der har mere tynd og nærmest usynlig hårvækst - og jeg ved godt at jeg her bevæger mig ud på dybt vand, da jeg naturligvis ikke har nogen personlig erfaring med kvinders kropsbehåring.
Men alligevel vil jeg gerne knytte en kommentar til en artikel, som jeg læste i dagens udgave af MetroXpress. Her har en 25-årig kvinde følt trang til at fortælle hele verden på Facebook at hun ikke har barberet sine ben i 7 år. Og hvad så? Skulle det være noget særligt? For efter nogen tid med regelmæssig barbering af sine ben holdt hun op med at barbere dem som 18-årig, fordi hun syntes hårene stak når de voksede ud igen. Og det er jo logik for burhøns, og det var også grunden til at jeg tidligere kun sjældent barberede mig, således at der som regel gik uger eller måneder mellem mine besøg hos frisøren. Og ligesom jeg oplevede denne kvinde også, at hårene blev meget blødere og mere behagelige efter nogen tid. Og dette ville hun gerne informere omverdenen om, måske således at andre også kunne gøre den samme positive opdagelse. Men i stedet blev hun overfuset med negative kommentarer fra personer som på den mest nedladende vis nedgjorde hende. Og det fortæller jo blot om den åndelige habitus hos disse nedgørende individer. Og i øvrigt fortæller alt om, at Facebook jo stadig ikke er vokset fra børnehavestadiet! Men fra min side vil jeg da gerne give et thumbs-up til denne 25-årige kvinde.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.