Da jeg kom tilbage til København, efter at have tilbragt en rum tid i Tyskland, dels til brydetræffet i Lindow og dels hos Andy i Dresden for at fejre hans fødselsdag, så kunne jeg ikke undgå at se de mange valgplakater, der hang i lygtepælene. Så jeg kunne konkludere, at der i nærmere fremtid ville være valg til Folketinget igen. Sidste gang vi havde folketingsvalg havde været i 2011, så trods de mange problemer Socialdemokratiet havde haft i de forgangne år, så måtte jeg sige, at Helle Thorning Schmidt, trods de mange regeringsrokader der havde været i hendes tid, havde holdt perioden ud, i modsætning til tidligere regeringer, hvor det nærmere havde været reglen end undtagelsen, at en regering ikke holdt mere end et par år inden de kastede håndklædet i ringen og udskrev til nyvalg. Så snart skulle jeg erfare, at vi skulle til stemmeurnerne den 18. juni, hvilket vil sige i dag. Og hvem skal man så tilbyde at sætte sit kryds ved? For mig har det i de senere år været mere et fravalg end et tilvalg, for for mig er der tilsyneladende ikke den større forskel på den overordnede politik som rød og blå blok fører, så det kunne være nærliggende at sætte mit kryds ved et af de mindre partier, ligesom sidst, for det kan måske give politikken et mere menneskeligt ansigt, hvilket jeg egentlig ikke synes, at hverken rød eller blå blok klarer. For nogle måneder siden følte jeg mig ellers rimelig sikker på, at det ville blive det nye parti Nationalpartiet, som jeg ville sætte mit kryds ved, men nu da valget er udskrevet kan jeg forstå, at det ikke lykkedes dem at skaffe underskrifter nok til at blive opstillingsberettigede, så derfor kan jeg ikke vælge dem, til trods for at de ellers har en ganske sympatisk politik. Jeg har ellers i mange år sat mit kryds ved Venstre, men ligesom Nik&Jay er jeg blevet klogere nu. De har ellers nogle fornuftige synspunkter, men jeg ser nu hvem det er, der har de omkostninger, som der er forbundet derved. De rige har jo fået alt rigeligt i pose og sæk, og det er tilsyneladende kun den vej, som Venstre vil føre landet. Uligheden er jo kun blevet større i de senere år, og jeg kan ved Gud ikke forstå hvorfor Venstre vil forlænge skattestoppet for boligejerne, til trods for at alle økonomer mener det er tåbeligt, at i forvejen velhavende boligejere blot skal have en endnu større boligværdi i stedet for at bidrage til almenvellet hvis beskatningen genindføres. Har de ikke lært noget af årsagerne til den finanskrise vi havde for mindre end ti år siden? Jeg ser jo allerede en ny boligbobbel tegne sig i horisonten. Så det bliver nu rød blok, der får min stemme. Men hvem det bliver vil nok først blive besluttet når jeg er i stemmeboksen.