Tre ugers heftig og intens valgkamp er nu overstået. Vi som borgere har nu gjort vores, og det er så op til d'herrer politikere at finde ud af, hvad der nu skal ske. I hele valgkampen og faktisk også længe før, har det politiske spektrum herhjemme været opdelt i to blokke - rød og blå blok. Ligesom det ofte har været i USA, hvor hvis ikke du er med republikanerne så er du mod dem. Og vice versa. Men det er nu ikke USA her, for vi har i vort lille land mange flere politiske partier at vælge mellem end blot to. Faktisk har vi en halv snes partier at vælge imellem. Blot trist, at disse fine nuancer let forsvinder i den hastige debat, hvor det kun drejer sig om blokpolitikken. For jeg tror, at mange vælgere slet ikke har lyst til, at alt skal ses sort eller hvidt, og det synes jeg nok vi har fået et fingerpeg om nu hvor valget er overstået. For det var i høj grad ude på fløjene der blev lagt stemmer, og ikke så meget på Venstre og Socialdemokratiet, som jo ellers er indbegrebet af blå og rød politik. Ganske vist fik Socialdemokratiet et ganske udmærket valg, således at Socialdemokratiet nu igen kan kalde sig landets største parti. Men som følge af manglende stemmer til deres traditionelle støttepartier mistede Helle Thorning Schmidt pladsen i Statsministeriet. Venstre fik et ret så skidt valg og gik kraftigt tilbage, således at de ikke længere er det største borgerlige parti i Danmark. Denne position har Dansk Folkeparti nu overtaget, således at de nu kan kalde sig Danmarks næststørste parti. Men selv om Dansk Folkeparti jo regnes med til den blå blok kan Venstre ikke bruge det til særlig meget, al den stund at Dansk Folkeparti altid har taget notorisk afstand til ministertaburetter. Så når Lars Løkke nu får til opgave at sammensætte sit nye ministerium bliver han nok sat på en mere end hård opgave, da Konservative og hans nye støtteparti Liberal Alliance ikke vejer nær så tungt i vægtskålen.
Nu kunne Nationalpartiet jo ikke blive valgt, da de ikke nåede at blive opstillingsberettigede inden valget fandt sted, men til gengæld fik Alternativet med Uffe Elbæk et uventet godt valg og bragede ind i Folketinget med godt 7% af stemmerne. Meget godt klaret af et parti, som man inden valgkampen ikke havde spået de store chancer for at blive indvalgt.