Hen mod slutningen af 2016 har den amerikanske præsident Barack Obama siddet i de maksimalt mulige otte år, og i sine to valgperioder synes jeg faktisk han har gjort det rigtig godt, da han har fået gennemført flere ting, som mange hver for sig især ikke havde troet mulige. Især i de seneste måneder har der været tryk på det føderale lovgivningsmaskineri i USA, til trods for at republikanerne har kæmpet med næb og kløer imod disse tiltag.
Den første store kamp, som Obama udkæmpede var nok hans kamp for at give alle amerikanere mulighed for at få en sundhedsforsikring, et gode, der er så selvfølgelig her i Europa at man knap forestiller sig, at et velstående land som USA kan klare sig uden. Men trods mange bråvallaslag lykkedes det til sidst for Obama at få gennemført sin sundhedsreform, "Obamacare" som den bliver kaldt derovre, selv om republikanerne gjorde sit bedste for at forhindre reformen, tilmed med hjælp fra højesteret. Jeg er jo ikke amerikaner, og har derfor svært ved at forstå, at den menige amerikaner ikke skulle have mulighed for at få en billig sundhedsforsikring.
Obama har på mange måder vist sig som en støtte for mindretal i USA, mindretal, som republikanerne ikke har den store interesse i, og vel egentlig helst ville sende til der hvor peberet gror. Et godt eksempel på dette er den lovgivning han lavede for nylig, hvormed ægteskaber blev en mulighed for alle, ikke bare den traditionelle kernefamilie med mand og kone, men også en mulighed for homoseksuelle, og derved gennemtvang ligestillingen i den halve snes stater, hvor homoseksuelle ægteskaber endnu ikke var anerkendt. Men det sørgede Obama for at de blev, tilmed lige op til Christopher Street Day!
Men det er jo ikke bare på indenrigsfronten at Obama har gennemført store begivenheder, for han har også forhandlet aftaler på plads med nogle af de største modstandere af USA. Cuba har været en arg modstander af USA, omend det måske snarere var omvendt. For USA havde tilsyneladende aldrig accepteret, at Fidel Castro tiltvang sig magten i Cuba, smed amerikanerne ud og nationaliserede de store amerikanske selskaber, især i olieindustrien. Men måske Fidel også hjalp historien lidt på vej da han trak sig tilbage og overlod scenen og magten til sin lillebror Raúl Castro. I hvert fald har det givet Obama mulighed for at lave en normaliseringsaftale, således at handel og udveksling med denne den største ø i Caraibien gradvist bliver mulig.
Og sidst, men ikke mindst, har Obama været primus motor i bestræbelserne på at genetablere et acceptabelt forhold til den regionale stormagt, som Iran altid har været, især indtil den islamiske revolution i 1979, hvorunder den amerikanske ambassade i Teheran blev besat i mange måneder. Specielt har det været truslen om, at Iran muligvis ville udnytte deres atomteknologi til produktion af atombomber. Men i går blev der i Wien indgået en aftale mellem Iran og Sikkerhedsrådets fem medlemmer plus Tyskland, der vil lægge loft over Irans muligheder for berigelse af uran og international kontrol med Irans teknologi og eksisterende lagre af uran. Mod at de mange skrappe sanktioner overfor Iran gradvist vil blive ophævet.
Så det er ikke småting Obama har bedrevet i sin periode som USAs præsident!