Jeg havde håbet på, at vi med juli måned endelig ville få det eftertragtede sommervejr, som ville kunne få mig ud at løbe igen, og gerne mere afslappet, som jeg havde oplevet det ved nogle enkelte lejligheder i det seneste år, og senest i forgangne juni måned. Men det skulle der ikke blive noget af, for efter nogle få varme dage i starten af juli, hvor vi faktisk lænede os op af en hedebølge slog vinden om i vest og pumpede kølig og fugtig luft fra Atlanterhavet ind over Danmark. Så i stedet for de potentielt mange hurtige løbeture jeg havde drømt om blev det i stedet til blot to ture i terrænet: en ad Sejerøbugtens strand ud for Ellingelyng og en i Hareskoven. Men alligevel kunne jeg vel egentlig kun være tilfreds med de 16 km, som jeg lige kunne snige mig op på her i juli måned. Det skyldtes så også et nyt element, som blev føjet til mine løbetræningsaktiviteter her i denne måned, da jeg den 2. juli for første gang siden blodproppen forsøgte mig med at løbe lidt på løbebåndet i motionscentret. Dette element havde jeg jo tidligere brugt som et indslag i min vanlige løbetræning, om det så var et fast indslag på fem km som opvarmning på mine regelmæssige ture i centret for bare at få klokket flere km på ugens træningsplan, eller blot som alternativ hvis det var for sne- eller isglat ude i det virkelige liv. Så løb på bånd havde for mig altid været at betragte som en form for alternativ træning som jeg ikke havde det for godt med, og som jeg til at begynde med kviede mig ved at tage med på min løbeplan, og som i hvert fald ikke skulle tilrane sig for stor en andel af mine 'rigtige' løbeture. Efter blodproppen kunne det måske blive et alternativ til mit ikke-løb, men det slog jeg straks ud af hovedet, for jeg vurderede der ville være for stor risiko for at mine fødder ville blive fanget af det 'selvklæbende' gummibånd, men den heraf følgende risiko for et muligt styrt. Men her i juli måned forsøgte jeg for første gang i nyere tid at prøve mig på løbebåndet. Naturligvis forsøgte jeg ikke med at skulle løbe fem kilometer men blot gerne en. Og 100 meter ville være nok, hvis blot det blev uden styrt. Og uden styrt blev det, omend jeg efter 500 meter i 7:30-tempo (8km/h) vurderede, at selv om det var et brugbart alternativ skulle jeg i hvert fald være frisk hvis jeg skulle gøre det mere regelmæssigt.