|
|
Venstre fornægter ulven - og Togfonden!
|
Lørdag, 01.08.15
|
For ti år siden beskrev jeg i min dagblog hvorledes den daværende Venstre-regering var yderst kritisk overfor BaneDanmark, da DSB var blevet tvunget til at køre med nedsat hastighed på den nok vigtigste jernbanestrækning i Danmark: forbindelsen mellem København og Århus. Men som jeg dengang skrev i min weblog:
"Men helt ærligt. Gennemsnitsalderen af det danske skinnenet er godt og vel 29 år, mens det anbefales at gennemsnitsalderen ikke overstiger 20 år. Et skinnenet kan altså ikke pludselig blive ti år gammelt overnight, så der må være nogen der har sovet i timen"
Men selv om Venstre-regeringen godt kunne finde ud af at beklage sig over BaneDanmarks ineffektivitet, så kunne da altså ikke finde ud af at at tilføre flere penge til det nødlidende jernbanenet. Det skulle der altså en anden regering til for at klare, nemlig da Helle Thorning Schmidt og hendes socialdemokratiske regering overtog tømmerne i 2011, altså seks år senere. Og hvorfor den ventetid? I stedet for at sørge for en god finansiering af vores allesammens jernbanenet har den daværende Venstreregering haft mere travlt med at lefle for potentielle vælgere med deres skattelettelser. Men heldigvis ønskede vælgerne noget andet da vi i 2011 skaffede det nødvendige flertal til Socialdemokratiet. Og Socialdemokratiet rettede op på de mange års efterslæb, som den blå blok havde praktiseret i for lang tid, og besluttede i september 2013 en langtidsrettet plan for genoprettelse af det danske jernbanenet, kaldet Togfonden. Som så mange andre beslutningsforslag fra rød side var Venstre ikke med på den galej og kunne derfor ikke stemme for. Togfonden skulle primært finansieres ved beskatning af Nordsøolien, som er en af de få ressourcer vi har i Danmark - og det endog i begrænset mængde, og Venstre syntes naturligvis denne beslutning ville være synd for de få investorer, da de derved ville få færre milliarder på kistebunden. Selv om det kun ville være godt for miljøet at olien blev på havsens bund. Selv efter at Togfonden er blevet besluttet har Venstre fortsat med at påpege urimelighederne med Togfonden, senest ved at man ikke ønsker at lægge penge til en ny Vejlefjordsbro, som ellers er en vital del af Togfonden, for uden den vil man jo ikke kunne komme fra Odense til Århus på en time. Som om et par minutter fra eller til skulle betyde så meget.
Dagblog 27. august 2005: Ulven kommer - denne gang
|
|