Jeg har nu i snart to år forsøgt på at bryde, lige siden jeg var i Frankfurt kort efter jeg var blevet udskrevet fra hospitalet efter min blodprop, men modsat så mange andre sportslige aktiviteter er det noget besværligt at bryde, da der jo ikke rigtigt er faciliteter til det herhjemme. Ganske vist findes der en del brydeklubber rundt omkring i landet, men de er som oftest temmelig konkurrencebetonede og ikke rigtig gearet til folk som mig, der bare ser brydningen som en effektiv work-out og ikke har de store intentioner om at stille op i konkurrencer for at vinde. Og jeg har jo ikke plads i privaten til at have min egen måtte til brydning, hvorfor jeg så godt som altid har måttet tage til udlandet når jeg har villet bryde. Eneste undtagelse var for halvanden måneds tid siden da jeg fik besøg af en mexikansk bryder og vi gik i Østre Anlæg for at bryde på en af græsplænerne, men det var heller ikke optimalt. I dag kom mexikaneren så tilbage, og for at få bedre forhold havde jeg denne gang besluttet at vi skulle bryde på et hotel, og var blevet inspireret til at bruge Hotel Østerport, som vi jo netop havde passeret forbi da vi i sin tid var gået fra Østre Anlæg. Hoteller herhjemme har jo ry for at være rasende dyre, og for en uge siden var jeg gået forbi for at høre om man kunne få et værelse for blot nogle timer, hvilket jeg ellers havde regnet med at man skulle til Istedgade-området for at finde. Men det kunne altså også findes på Østerport, og jeg fik lovning på et værelse i seks timer for 500 kroner. Hvilket jo egentlig ikke var så galt. Så ved middagstid i dag tog jeg til hotellet for at gøre værelset klart til brydning. Madras med mere blev hevet af, selve sengen blev stillet til side i indgangspartiet og nu var der plads til at jeg kunne have madrassen på gulvet. Og det tog kun en halv time at gøre rummet klart, og så kunne jeg gå til Langelinie for at hente mexikaneren, som arbejdede på et krydstogtskib, hvor han havde fri mellem 14 og 16. Men han kom ikke. Jeg var klar ved Den lille Havfrue kl. 13.41 og kl. 16.11 havde jeg ventet i to en halv time og regnede med at han nok alligevel ikke kom. Inden jeg forlod Langelinie gik jeg dog hen for at få en softice og kunne herfra se det skib han arbejdede på. Men pludselig steg tung sort røg op af skorstenen og kort efter satte skibet sig i bevægelse. Der måtte være blevet ændret i tidsplanen, tænkte jeg og gik tilbage til hotellet for at bringe værelset i beboelig stand igen.

På Hotel Østerport uden brydemakker.