Navigation:    
Start  >  Blog 
> 2. september 2015
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Tilbage til Delta - denne gang som medlem! Onsdag, 02.09.15

Forrige år på denne tid var jeg så heldig, at jeg var blevet inviteret til at deltage i Delta, et BDSM event, som fandt sted i en hemmeligholdt lejr et ukendt sted i USA, men jeg vidste nok, at det var et sted, der var værd at besøge og en lejr, der var værd at deltage i, hvis altså man var blevet inviteret dertil - og hvordan skulle jeg som ikke-US statsborger kunne blive inviteret til dette event? I 2013 var jeg blevet inviteret til at tilbringe min sommerferie hos David Ferguson, også kendt som Maxcita, og selv om han selv ikke længere var medlem af Delta, så havde han en ven i byen, som stadig var medlem, og han kunne nok sende mig en invitation. Men inden det kom så langt besøgte jeg min ven John i New Jersey, og da jeg fortalte ham om Delta og om min nye ven i Ottawa og de mange års forsøg på at kunne komme ind, da sagde han blot til mig, at han da sagtens kunne sende mig en invitation. Så John, som jeg havde lært at kende i maj 2012, var altså også medlem af Delta. Og det havde jeg ikke vidst spor om. Jeg måtte sige, at disse medlemmer af Delta lever deres kinky liv i det skjulte. Og jeg var selv på vej til at blive sådan en hemmelighedsfuld fyr.
Selvfølgelig sendte John mig en invitation, således at jeg forrige år kunne deltage i min første Delta som gæst. Og efterfølgende sørgede MitchSeattle, min mentor som Dungeon Monitor ved sidste års Delta, den sidste aften for, at jeg kunne blive et fuldtgyldigt medlem af Delta. John fra Ottawa var dog gået i seng på det tidspunkt, så derfor sørgede Mitch for at Andy, min ven fra Washington, kunne give mig den backup jeg havde brug for for at kunne blive medlem af Delta. Og efter at have betalt kontingentet fik jeg her i februar at vide, at nu også jeg var blevet optaget i hvad jeg vil kalde dette eksklusive broderskab. Og selvfølgelig var John klar på at hente mig i Newark da jeg sent på aftenen i dag landede der. Ledsaget af hans gode ven Tommy, som efterhånden også var blevet en af mine gode venner. Sammen tog vi ud for at spise på Broad Street Diner som så mange gange før inden vi blev sat af hvor John boede og jeg endelig kunne gå i seng efter en lang 28-timers dag.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.