Efter den fremragende august måned med flest løbede kilometer siden blodproppen kunne jeg kun være optimist og tænke på, at jeg måske kunne få løbet endnu flere kilometer i september og derved få en god start på min tilbagevenden som løber. Men sådan skulle det altså ikke gå, omend det skulle være den letteste sag i verden at få løbet flere kilometer end i samme måned året før, som blot gav mig beskedne 14 km. Og det lykkedes mig da trods alt alligevel at få løbet længere end i september måned sidste år, da jeg lige akkurat fik klemt mig op på 15 km. Til gengæld var det måske den langsomste af alle måneder, da jeg kun på en to-kilometers tur i Hareskoven kom ned under 10 min/km mens de to andre ture havde et gennemsnitstempo på 10-14 min/km. Selv på en standardtur ad min nye rundtur i Hareskoven kunne jeg ikke komme under 10 min/km, og på min sædvanlige tur langs Sejerøbugten kom jeg helt op på 13:13 min/km! Men et kig i min kalender giver en fornuftig forklaring på både hvorfor jeg ikke fik løbet så meget i september hverken i 2015 eller i 2014. For i begge år havde jeg jo en stortur til USA hvor jeg primært brugte tiden på at deltage i Delta-eventet i Pennsylvania, og i år tilmed lagde nogle ekstra dage på for at hygge mig i Puerto Rico. Og når halvdelen af måneden går med at have det fornøjeligt på andre måder kan jeg sagtens forstå at der ikke bliver tid til at løbe så meget. Omend det så ikke forklarer hvorfor den smule jeg trods alt fik løbet skulle foregå i et så besindigt tempo. Men måske årsagen er den sædvanlige: at efteråret begynder at banke på. For hvor næsten alle løbeture i august måned kunne finde sted i plus20 grader, var temperaturen under de fleste ture i september blot på sølle 13-14 grader. Og det bliver jo ikke varmere fremover. Så selv om sommeren i år tilsyneladende blev afviklet på en enkelt måned tror jeg at jeg skal være glad for den lille smule sommer jeg trods alt fik i år!