Til i går var jeg blevet inspireret til at indkalde til et fyraftensmøde for Gasherbrum-holdet. Og ligesom forrige gang kunne Urth ikke deltage da han var på tur til Nepal, men til gengæld kunne Per Bager så deltage denne gang. Og ellers var vi Klaris, Erik, Henning og undertegnede, der indtog stambordet i Axelborg Bodega, hvor vi efterhånden adskillige gange har afholdt vores fyraftensmøder under forberedelsen af ekspeditionen til Gasherbrum. Faktisk er det efterhånden syv år siden at vi var på den tur - ja, det er overraskende hvor hurtigt tiden går. Jeg har ellers altid forsøgt at holde holdet sammen, men på det sidste har der været en tendens til at vi langsomt er splittet op i to grupperinger med de 'unge', Klaris og Bager, der forsøger at få andre til at finansiere deres ekspeditionslyst ved at arrangere ture for venner og bekendte, og derigennem skaffe midler og deltagere til deres egne ture. Og på den anden side os 'gamle', Erik, Henning og mig selv, sagde hunden. Jeg synes ellers ikke jeg føler mig så gammel, da jeg kun er et år ældre end Bager. Men jeg må dog indrømme, at den blodprop, jeg nu har været besværet af i over to år, har gjort, at jeg de facto ikke længere har den udfarende kraft, som jeg tidligere har haft. Og vel næppe fysisk vil være i stand til at deltage på nye ekspeditioner. Selv Erik, der er godt op i tresserne, synes jeg har mere udfarende kraft på nye initiativer end jeg selv har. Hvilket ellers altid har været omvendt. Men han har jo også fysikken til det - og finanserne. Men måske vi 'gamle' kan lave en tur sammen. Som altid, når Gasherbrum-holdet mødtes, gik snakken også om kommende ferieplaner. Her havde Henning en idé om, at han gerne ville tage på en tur til den sydlige del af Polen, da man for tiden kunne flyve billigt med Norwegian til Krakow, og herfra kunne tage med bus til Zakopane. Det eneste jeg vidste om Krakow var, at det tidligere havde været hovedstaden i Polen, og Erik kunne supplere med, at det i dag var en af de kulturelle storbyer i Centraleuropa, på lige fod med Dresden og Prag. Og Zakopane kendte jeg som det eneste større skisportssted i Polen. Og da Henning så nævnte, at det var noget han havde planer om at sætte i værk for den næste sommer kunne jeg da måske også være interesseret. Blot så jeg kan komme i gang med at bruge min krop igen, og måske endda bestige et bjerg der. Erik var også med på den idé, så Henning vil lige boge lidt på det område, og så må vi snakke nærmere om disse planer på et senere tidspunkt.