Navigation:    
Start  >  Blog 
> 18. december 2015
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Linköping, ikke bare en uinteressant svensk provinsby Fredag, 18.12.15

Da jeg var med på den første bondage camp som Felix afholdt i august 2010 var det primært folk jeg kendte eller havde hørt om i forvejen, men der var også nogle, som jeg aldrig haft hørt om før. Blandt andet en svensker, som jeg ikke umiddelbart havde interesse i at stifte nærmere bekendtskab med, for han var alt for overvægtig, for ikke blot at sige fed. Og folk, som tilsyneladende ikke har den store interesse i at gøre noget ved deres krop, men bare lader stå til, hvorfor skulle jeg spilde min opmærksomhed på sådanne tabere? Jeg havde på ingen måde interesse i at bruge mere tid på ham i sommeren 2010, og jeg kunne slet ikke forestille mig, at jeg skulle bruge tid på ham mere end fem år senere. For det er faktisk den selvsamme fyr, som jeg netop tilbringer denne weekend med. For jeg havde set et opslag på Recon fra en fyr i Linköping, som tilbød alle at de kunne få en tur i hans spændetrøje, og da jeg herefter hørte, at den spændetrøje han havde var af gummi, var jeg solgt på stedet! Jeg havde jo netop haft min første bondage seance i juni 2009, hvor Felix havde givet mig en tur i sin gummi sleepsack, og derefter var jeg ikke bare solgt til bondage, men var også solgt til en tur i en gummisæk, for selv om jeg sidenhen havde haft adskillige forskellige sleepsacks var det aldrig lykkedes mig at få fingrene i en gummisleepsack til eget brug. Så når nu fyren i Linköping tilbød mig at få en sådan tur, så måtte jeg nødvendigvis til Linköping. Ikke fordi jeg vidste så meget andet om Linköping end at det var en by oppe i Sverige i retning mod Stockholm, og at der tilsyneladende gik direkte tog dertil fra København, så kunne jeg vel sagtens bruge en weekend i Linköping. Så jeg aftalte med Erik, som han hed, at jeg ville op og tilbringe en weekend med ham her i denne weekend. Og inden jeg tog afsted fik jeg så chattet lidt med ham på Recon, og da han tilsyneladende kendte Felix udmærket fandt jeg derved ud af, at han var der fede fyr jeg havde desavoueret i 2010. Men Felix kunne stå inde for ham og han skulle være en god dreng - faktisk tyve år yngre end mig! Og så var der vel ikke så meget andet at gøre end at tage til Linköping med åbne øjne.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.