|
|
Fælleseuropæisk grænsepoliti - hvor bliver det af?
|
Tirsdag, 05.01.16
|
Jeg har hele mit liv været vant til at betragte Sverige som, godt nok ikke en del af Danmark, men så i hvert fald et broderland, et sted man tog over til for at nyde den natur vi ikke har for meget af i Danmark. Og det var jo let nok da vi havde den nordiske pasunion der gjorde, at man ikke behøvede hverken pas eller visum når man som statsborger i de nordiske lande rejste til et af de andre nordiske lande. Til gengæld skulle folk udefra ganske rigtigt have pas hvis de ville rejse ind i et af de nordiske lande. Sådan var det været i de halvtres år jeg kan huske tilbage, og alle de nordiske lande sørgede for at tage deres del af ansvaret med at kontrollere de personer der rejste ind i Norden, hvorefter de kunne rejse rimelig frit mellem de nordiske lande. Det har fungeret uden problemer i et halvt hundrede år, men så syntes man at det var en idé som var for god til at det kun var os i de nordiske lande, der skulle have den mulighed, og så indførte man Schengen. Pludselig var det område man kunne rejse frit rundt i så meget større, for nu kunne vi rejse frit mellem mange andre europæiske lande uden at skulle vise pas. I hvert fald i princippet, ja. For jeg fortsatte stadig med at tage mit pas med når jeg skulle sydpå, og et pas var jo i forvejen krævet hvis rejsen gik med fly. Den del af aftalen med den fri bevægelighed opfyldte Schengen jo til fulde, men det var øjensynligt noget vanskeligere at opfylde den anden del, nemlig at kontrollere de personer udefra, der rejste ind i EU. Hvilket i høj grad blev aktualiseret med de flygtningestrømme, der sidste år begyndte at vælte over Middelhavet fra Nordafrika til Grækenland, Italien og Spanien. Ganske vist var det jo en form for nødhjælp når italienerne og især grækerne tog imod tusindvis af flygtninge, der søgte et bedre liv i Europa. Men lidet tænkte man på at bare registrere disse tusindvis af flygtninge. Og takket være Dublin-forordningen, der påbød at indrejsende i EU skulle registreres i det første EU-land de rejste ind i, var flygtningene jo heller ikke specielt interesserede i at lade sig registrere i det første land i EU de kom til. For de havde jo også læst om den økonomiske krise Grækenland var i. Og af samme grund var Grækenland heller ikke forhippede på at registrere disse tusindvis af flygtninge. I løbet af efteråret har mange af disse flygtninge bevæget sig op gennem Europa, og det er årsagen til at Sverige i går indførte den ID-kontrol, som egentlig skulle have foregået ved deres indrejse i EU. Det er tydeligt nok at disse flygtningestrømme belaster de lande hårdt, som danner EUs ydre grænse, så derfor er det naturligt nok at man vil oprette et fælleseuropæisk grænsepoliti. Men underligt nok er der adskillige af EUs medlemstater, der er imod sådan en overstatslig politimyndighed. Men det er tydeligt nok, at et sådant fællesgrænsepoliti er den eneste måde man kan løse disse problemer på; grækerne kan jo ikke selv magte det.
|
|