Egentligt havde jeg ikke forventet, at jeg kunne komme ud at løbe igen her i januar. Ikke bare på grund af de dårlige indtryk jeg havde fået af den enlige tur jeg havde fået løbet i december, men måske især på grund af vintervejret, som her i starten af januar alligevel slog igennem med frost og kulde. Ganske vist ikke med så meget sne som man kunne frygte, for i denne måned kom der ikke så meget nedbør som man kunne forvente. Men det meste af nedbøren faldt som sne efter et par dage med frost, og med fortsat frost og kraftig østenvind betød det, at den smule sne der faldt også blev liggende. Og jeg vidste jo godt hvad det medførte, nemlig at alle stier ville være spejlglatte efter få dage, så det skulle jeg selvfølgelig ikke udsætte mine ustabile ben for, selv om vejret mestendels ellers var så fint at det godt kunne lokke mig ud og løbe en tur efter flere ugers inaktivitet. Men lige så pludseligt som frostvejret kom, lige så hurtigt forsvandt det igen og blev afløst ef en tæt tåge. Så måske jeg skulle vove mig ud igen? Jeg prøvede så at tage en tur i Furesøparken mens jeg stadig havde tid til det, men nåede med enkelte afbrydelser på grund af pletvist glatføre kun til selve parken på den anden side af Parcelvej inden jeg måtte stoppe fordi hele stiens bredde nu var glaseret med is og jeg måtte vende om efter kun at have løbet en god kilometer. Så her i januar nåede jeg kun lige op over 2 km! Til gengæld er jeg så begyndt at træne nede i motionscentret igen, efter overhovedet ikke at have trænet der hele december, og jeg gør også lidt mere ved fysioterapien, selv om det ikke er så meget som jeg burde gøre. Og en af øvelserne kan jeg stadig overhovedet ikke gennemføre. Så der er ikke så meget lys for enden af tunnellen, heller ikke vægtmæssigt. For selv om jeg i denne måned som regel har ligget på 95 kilo, hvilket er fire kilo mere end i samme måned sidste år, ved jeg jo stadig ikke om det er den rigtige del af kroppen der er blevet mindre.