Efter at jeg i maj til august sidste år havde været i godt tre måneders praktik i Hellbrandt Trykcenter havde Jobcentret vurderet, at Springbræt ikke havde været så god til at skaffe mig i praktik. For hensigten med det praktikophold havde jo været at prøve mig af for at finde ud af, i hvilket omfang jeg kunne overkomme at arbejde i en normal 37-timers arbejdsuge. Hvilket også havde været hensigten ved Hellbrandt Trykcenter, men da der skulle skrues op for arbejdstiden havde det vist sig, at trykcentret ikke havde opgaver nok til mig, i hvert fald ikke hvad den Grafiske Fagforening kunne billige. Selv om jeg egentlig syntes at det var interessant nok at komme med i produktionen. Men ud røg Springbræt og ind kom Hans Knudsen Instituttet i stedet. Og hvor Springbræt havde brugt et halvt år på at skaffe den praktikplads til mig tog det kun få uger før HKI havde skaffet praktik til mig. Og det var sågar i BaneDanmark, en virksomhed jeg egentlig altid havde haft interesse for; men kunne jo næsten sige, at et arbejde der ville blive i familien, da hele min nærmeste familie jo arbejdede i enten BaneDanmark eler DSB. Så det lovede jo til at være en lovende praktik. Jeg havde så første arbejdsdag i tirsdags - ja, egentligt skulle det have været i mandags, men Jobcentret havde ikke kunnet skrive under på aftalen selv om de havde haft en halv snes dage til det, så det blev altså først tirsdag. Og jeg blev ganske vel modtaget af mine nærmeste kommende kolleger, for BaneDanmark er jo en stor arbejdsplads, og alene i økonomisektionen, hvor jeg kommer til at høre hjemme, er der vel henved 70 ansatte. Efter jeg blev introduceret på mine kommende kolleger var der fælles morgenmad, og efter en time kunne jeg så gå i gang med arbejdet. I første omgang var det arkivering, jeg skulle lave. Hvilket ville sige sortering af en større bunke bilag og kontrollere at de var attesteret korrekt. Hvilket lyder umiddelbart kedeligt, men det var som om jeg hurtigt faldt til med opgaven. Jeg har jo altid primært gerne ville sikre mig at tingene var i orden, mere end at det gik hurtigt. Så det burde vel ikke overraske at jeg den første dag kom til at arbejde en halv time over, da jeg jo 'lige' skulle have bund i bunken. Og så lærte jeg også deres kantine at kende, så fra første dag stod den på varm mad til middag! For kantinens mad er egentlig mere spændende end den jeg selv laver hjemme.