|
|
Utidigt fokus på mord og terror herhjemme
|
Lørdag, 13.02.16
|
For et års tid siden var der en eller anden radikaliseret fyr, som havde set sig ond i sulet på en eller anden anden fyr, som han havde besluttet sig for at nakke. Og allerede dengang syntes jeg det var åndssvagt, at man brugte så meget medieomtale på sådan en tomhjernet stabejs, hvis ikke lige det var fordi at det lykkedes fyren at slippe væk fra sin udåd. Og derfor var der fornuft nok i at episoden nærmest lagde det danske mediebillede ned - eller i hvert fald det københavnske. Jeg nøjedes bare med at holde mig indendøre og bevæbnede mig med en stribe cd'er så jeg havde noget andet at høre på end denne utidige torden - ja, for teatertorden kunne man vel næppe kalde det, for fyren var stadig fritgående. Og da jeg stod op næste morgen kunne jeg høre i radioen, at fyren var blevet skudt i nattens løb inde ved synagogen. Så med lidt held kunne dagligdagens dont nu vende tilbage. Men her i denne uge er der en vittig sjæl, som synes at vi skal genopleve denne medieliderlige omtale af de to skuddrab. Ikke bare med et halvt minuts omtale i nyhederne, men man har besluttet, at tematisere hele denne uge i radioen med omtale af de to mord, der fandt sted for et år siden. Ikke at jeg kan forstå det. Selvfølgelig er det tragisk når nogle andre personer bliver skudt ned bare fordi de er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, men nu har vi jo i årevis måtte høre den ene omtale efter den anden om diverse skoleskyderier i USA, ligesom der hver dag er hundredevis af personer der bliver ofre for diverse bombardementer i Aleppo og andre steder i Syrien. Er det virkelig så vigtigt at vi får at vide, at noget sådant også kan ske herhjemme, blot i mindre målestok? Jeg ved ikke hvem det er, der styrer radio og TV herhjemme, men det må da være nogen der mener, at det er vigtigt, at vi igen og igen får at vide at noget sådant også kan ske herhjemme i lille Dannevang. Jeg ser det ikke som havende andre formål end at øge nervøsiteten og ængstelsen over at det er farligt at leve. For gu' er det farligt at leve, men derfor behøver vi da ikke at få det at vide dag ud og dag ind!
|
|