Selv om vejret traditionen tro er gråt og trist her i februar, uden den mindste sne til at lyse landskabet op (og tak for det), så er der nu alligevel tegn på at det går den rette vej. For for en uges tid siden var jeg nede for at forny mit månedskort til den offentlige transport, og her forlængede jeg det frem til lige før påskeferien, således at jeg ikke behøvede at skulle betale for disse helligdage. Og kunne ikke undgå at tænke på, at når jeg skal forny det igen vil dagene være blevet længere end natten, i og med at påskedag jo falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Og måske vi endog til den tid vil have skullet indført sommertid, omend jeg nu ikke kender reglerne for hvornår vi skal have sommertid. Et andet tegn på, at det nu går den rette vej så jeg i fredags, hvor solen lige akkurat kunne snige sig op over husrækken på den anden side og skinne ind af mit stuevindue i nogle få minutter inden vinklen blev for spids til at kunne nå ind i min stue. Men ellers er der nu ikke så meget godt at sige om vejret på dette tidspunkt, som i høj grad opfordrer til indendørs liv, selv om det ganske vist ikke har regnet så meget som man ellers kunne forestille sig. Men vejret har været koldt og blæsende, så det er noget begrænset hvad jeg har lavet af udendørs aktiviteter hvis ikke jeg nødvendigvis skulle på arbejde eller ud for at købe ind. På sæt og vis minder det måske lidt om samme tidspunkt i forrige år, hvor jeg heller ikke var så aktiv, og i de mange følgende måneder, hvor vejret var mere brugbart, har jeg undret mig over hvorfor jeg havde været så inaktiv når nu vinteren endelig var ved at gå på hæld. Men måske svaret giver sig selv når jeg ser på mit aktivitetsniveau her i denne februar.