Heller ikke i denne måned skulle jeg sætte næsen op efter at komme ud og løbe, for det virker mere og mere som om, at tendensen fra senvinteren 2014-15 gentager sig i år. Der er måske ikke så meget sne og is denne vinter, men vejret er konstant trist, koldt og som oftest blæsende, og selv om jeg godt kan fornemme at dagene er begyndt at blive længere hjælper det ikke på løbehumøret. Jeg kan ikke forstå, hvordan jeg for en halv snes år siden kunne have mine længste løbemåneder i senvinteren. For da jeg kiggede på hvad jeg havde lavet sidste år var det ikke blevet til så meget, og det så længe ud til, at jeg ikke engang ville komme op på det niveau. I februar måned sidste år fik jeg kun løbet 11 kilometer, og her i denne måned har jeg fået løbet endnu mindre, nemlig blot 10 km! Kun to ture blev det til, men modsat hvad jeg kunne have forventet er jeg nu nede på at kunne løbe dem i nogenlunde samme tempo som før vinteren, med et gennemsnitstempo på 9:33. Hvilket også er en smule hurtigere end sidste år hvor jeg kun fik løbet en enkelt tur, hvilket så også blev årets længste. De to ture for februar i år blev den nye klassiker i Furesøparken og min klassiske korte rute i Dyrehaven, og det kunne måske egentlig være godt nok, selv om jeg egentlig hellere havde set, at jeg var kommet ud og løbe i hvert fald en gang om ugen. Men sådan skulle det altså ikke blive. Medskyldig heri er nok også at jeg er begyndt at arbejde igen. Og da arbejdet selvfølgelig ligger i dagtimerne fire dage om ugen har jeg jo ikke så meget tid til rådighed hvis jeg også skal passe min fysioterapi og min træning i motionscentret. Omend disse aktiviteter også lider herunder. Alle disse tre aktiviter burde jeg jo gøre mindst en gang om ugen, men det er kun min fitness som er kommet op på tre gentagelser her i denne måned.