I forgårs gennemførte den efterhånden ansvarsløse regering med sine proselytter fra blå blok sit højt besungne "moderne kontanthjælpsloft", der skulle gøre, at det kunne betale sig mere at have et arbejde end ikke at have noget. Og det er jo indlysende nok, for det har altid kunnet betale sig mere at have et arbejde end ikke at have noget, og de mange arbejdsløse vi har her i landet er jo enten arbejdsløse fordi de klarer sig med et lavere forbrug (hvilket jo er fy-fy i regeringens optik) eller ikke har været så heldig at få tildelt et arbejde. Det behøver man altså ikke at skære ned på ydelserne for at understrege. Med mindre årsagen snarere skyldes, at man som regering har lovet de velbjærgede nogle skattelettelser, som man altså lige skal have råd til, og hvad er så nemmere end at tage pengene fra dem, som knap nok har? Men jeg tror nu ikke, at det at gå ned i indtægt skulle være specielt befordrende for at få et arbejde. For der har jo altid været to parter i den sag: en arbejdsgiver og en arbejdstager. Og hvis der ikke bliver givet nogle jobs er der jo naturligvis heller ikke nogle jobs at tage. Det hjalp i hvert fald ikke på mine egne muligheder for at få et job da man tidligere gennemførte dagpengereformen, som medførte, at jeg gik fra dagpenge til kontanthjælp. Og regeringens egne tal viser, at ud af de 45.000 personer, der bliver berørt af det nye kontanthjælpsloft, er det kun cirka 700 der får arbejde. Altså omkring halvanden procent; for de resterende 98,5 % vil det blot være en nedskæring, som naturligt nok kun rammer de fattigste. Størsteparten af disse 98,5 % er i øvrigt på grund af sygdom eller handicap ikke i stand til at påtage sig et normalt arbejde under normale forhold. Og jeg tror nu ikke at sygdommene eller handicappet forsvinder blot fordi der bliver skåret i indtægten. Jeg kan tilmed være glad for, at jeg ikke har nogle børn, for for disse vil ydelsen blive beskåret endnu mere. Journalist David Rehling fra Information havde dagen før kun hårde ord at sige om Dansk Folkeparti, som op til valget forsøgte at profilere sig som den blå bloks sociale profil, og formand Kristian Thulesen Dahl afviste dengang at ville skære i kontanthjælpen. Men når stemmerne var opgjort og Dansk Folkeparti blev det største parti i den blå blok foretog partiet en kovending og var nu medunderskriver af kontanthjælpsreformen og dermed afgørende for at sikre at reformen blev en realitet.