En dag kiggede jeg tilfældigvis i min liste over aktiviteter, og da gik det op for mig, at det var over et halvt år siden, at jeg sidst havde registreret at jeg havde lavet en vandretur. Og det harmonerede jo slet ikke med mine gamle intentioner om, at jeg i det mindste burde lave en vandretur mindst en gang om måneden. For ganske vist kunne jeg jo både undskylde mig med den blodprop jeg har været generet af siden 2013, og her til sidst har det jo også været vintervejr, omend det så ikke har været så meget sne vi har fået. Men det burde jeg jo kunne tage højde for, da jeg jo som følge heraf for længst havde besluttet, at det jo ikke behøvede være en tur med overnatning ude, men blot nogle få timer ude i naturlige omgivelser, som blot ikke bare var en løbetur. Og det tænkte jeg så at jeg kunne gøre her i dag, hvor jeg var inviteret til påskefrokost i Ganløse kl.14. For hvorfor tage tog og bus når jeg jo 'bare' kunne gå fra Hareskoven ad den rute jeg havde løbet adskillige gange i tiden inden jeg blev ramt af blodproppen. Og tilmed også havde taget turen flere gange på ski om vinteren når der havde været sne nok til det - men det en nu efterhånden en saga blott med rigtig sne! Jeg vidste ikke præcist hvor langt der var, men der var vel omkring 11 km, og jeg mente at jeg i sin tid havde løbet turen på halvanden times tid. Så jeg burde kunne gå den på fire timer, inklusive turen til Hareskoven. Men det tog alligevel lidt tid inden jeg kom ud af røret, så klokken var 11 præcis da jeg startede fra Hareskoven, men så burde jeg blot gå lidt hurtigere. Ruten kendte jeg jo fra gamle dage, og mentalt delte jeg den ind i fire dele: en del frem til Søndersø, en del nord om søen, en tredie del frem til Ganløse Ore og den sidste fjerdedel gennem den skov. Og så burde jeg kunne gøre den sidste stump over markerne på et kvarters tid. Og groft sagt holdt det ganske godt, omend det gik noget langsommere mod enden. Forståeligt nok, for da jeg kom hjem kunne jeg slå efter i mine annaler og erfare, at turen ikke 'bare' var 11 km, men 14,57 km! Så denne lille forårstur endte med at blive den længste strækning jeg har bevæget mig til fods siden blodproppen. Og kunne knap nok krybe hjem igen om aftenen!

På vej gennem Ganløse Ore mod Ganløse.