I foråret 1986 var et eksperiment på atomkraftværket Tjernobyl i daværende Sovjetunionen løbet løbsk og havde afstedkommet vel nok den største ulykke i den civile atomkrafts historie, og jeg bilder mig stadig ind, at jeg også blev påvirket deraf. I 2006 var det tyve år siden at Tjernobyl eksploderede, og det afstedkom naturligvis en kommentar fra min side, som blev lagt ud på min weblog: "Den følgende sommer var jeg sædvanen tro i Alperne, og denne gang var jeg med Christoph og hans kommende kone Kirsten i Zermatt, hvor vi lavede en 11-dages tur til MonteRosa-området. Det var nu tre måneder siden at Tjernobyl var røget i luften, og ulykken var efterhånden kommet på afstand. Men så, efter jeg kom hjem, læste jeg i Bergsteiger at man i Østrig havde frarådet folk at spise sne i over 2000 meters højde på grund af et forhøjet strålingsniveau, et niveau der steg kraftigt med højden. Og her havde vi ligget en uge i 4500 meter og fået alt vand fra smeltet sne!"
To måneder senere var jeg begyndt, pludselig at tabe en del af håret, og det var påfaldende, at både Christoph og Kirsten på samme tid oplevede det samme! Sagkundskaben herhjemme sagde ganske vist at der ikke kunne være en sammenhæng, men da jeg genetisk var disponeret for at miste håret tidligt, genvandt jeg aldrig mit dengang kraftige hår, men måtte i stedet leve med en tidlig måne. Og i dag er der ikke spor af mit dengang kraftige hovedhår, for det bliver holdt nede med shaveren, og om sommeren sker det at jeg kan have hele hovedet glatbarberet. For selv om der er flere, der synes at det er synd at barbere alt hovedhåret af, så ved jeg, at det der ellers ville vokse frem, ikke længere pynter. Og ligesom hovedhåret luner i vinterhalvåret, så føles det altså dejligt når solen skinner på skallen og spreder instantan varme i krydderen om sommeren. Og siden 1986 er Sovjetunionen for længst gået i opløsning og har overladt oprydningen til Ukraine, som har gjort Tjernobyl og kraftværksruinen til en strengt kontrolleret turistattraktion. Alt imens den naturlige vegetation har bredt sig i Tjernobyls gader, for græs, træer og buske er tilsyneladende ligeglade med lidt radioaktiv stråling. Og om små fire uger er det den 26. april og 30-årsdagen for reaktorulykken, så mon ikke Tjernobyl trækker overskriften endnu en gang den dag.
Dagblog 25. april 2006: Tjernobyl tyve år efter