Jeg var efterhånden temmelig utilfreds med mit fysiske aktivitetsniveau, for nu havde jeg i det seneste halve års tid løbet mindre end jeg havde gjort i den samme måned i det forudgående år, jeg havde ikke brydet siden slutningen af oktober og jeg fik kun de mest nødvendige ture i motionscentret. Om det var min inaktivitet der var skyld i at jeg tilmed var endnu dårligere gående end jeg havde været i de foregående år, eller om det blot var resultatet af samspillet mellem to af mine medicintyper skulle jeg ikke kunne sige, men jeg følte på den ene siden et behov for at bruge min krop, men på den anden side kunne jeg godt føle at min krop ikke var frisk nok til det, og det var noget nær det samme jeg havde følt i senvinteren det foregående år, men dengang havde jeg fået vinterdepressionen på afstand med en række brydeture i foråret, hvor jeg i februar uden held var taget til Berlin, omend det ikke havde givet mig noget brydning på grund af udbredt sygdom i Berlin, så det var først da jeg måneden efter var i Schweiz fik brydet i Zürich og ugen efter i London, men så var kroppen vakt til live og det begyndte at gå fremad. Men nu var det allerede april, så kunne jeg gentage succesen? Inderst inde var jeg lidt i tvivl, men jeg kunne jo ikke gøre andet end af forsøge, så i går morges havde jeg plads på bussen til Berlin. Økonomien dikterede at jeg så vidt muligt måtte klare mig uden hotel, og derfor startede jeg med at tage til Christian i Hellersdorf, for selv på en dårlig dag skulle jeg kunne få noget brydning med ham, og derudover vidste jeg at jeg altid var velkommen hos ham, så derfor havde jeg aftalt med ham at jeg kunne sove lørdag nat hos ham. Så lørdag aften fik jeg en gang hyggelig uforpligtende hyggebrydning med Christian, og her til formiddag skulle Christian besøge sin mor og jeg listede tilbage til stationen. Jeg skulle nemlig bruge det meste af søndagen sammen med en anden bryder, jeg aldrig havde mødt før: Louie aka wrestlebln, og ham mødte jeg så på Nollendorfsplatz. Vi havde jo tid nok, så først tog han mig på en tur rundt i kvarteret, hvilket egentlig var meget godt, for så kunne han få syn for sagn om min begrænsede mobilitet, for det viste sig hurtigt at han kun havde læst min profil ganske overfladisk. Men heldigvis skræmte det ham ikke væk, for da vi nåede frem til hans lejlighed kunne vi straks gå i gang med brydningen. Louie var noget mere muskuløs end Christian, men jeg har altid haft det godt med tungere brydere. Omend selv om han var lettere end mig havde jeg svært ved at flytte rundt på ham, så alt var som det nu skulle være. Naturligvis endte jeg med skuldrene i madrassen og ham liggende ovenpå mig, og det var rigtigt godt da han udnyttede muligheden til at misbruge min krop - hvilket dog kun var gensidigt! Om eftermiddagen tog han mig ud på kaffe og kage, og tilbage i hans lejlighed kunne vi nå en omgang brydning mere inden vi gik ud for aftensmad hos en vietnameser. Louie havde tilbudt at jeg kunne sove hos ham, og det var nu rart at jeg ikke skulle ud og finde en U-Bahn hjem til hotellet men blot kunne følge med ham hjem til E.T. på flimmeren inden det var sengetid.