Navigation:    
Start  >  Blog 
> 25. april 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Endelig en ny læder-sleepsack Mandag, 25.04.16

Det var nu mere end syv måneder siden at jeg fik stjålet begge mine sleepsacks samt forskelligt gummitøj og diverse legetøj med min store gear bag fra Svanemøllen station, men efterhånden er det lykkedes mig at få fat i nyt udstyr. Forsikringen var ganske vist hurtige til at udbetale erstatning til mig for tabet, men det tager nu sin tid at genanskaffe udstyret fra forskellige producenter verden over. Det gik ellers forholdsvis hurtigt med at få fat i neoprensækken fra Los Angeles, og gummitøjet fik jeg endnu hurtigere fat i, da det jo bare var stangvarer fra Berlin. Men lædersleepsacken var en større opgave, for da endelig det var lykkedes mig at finde ud af hvem der havde bygget den til mig i 2009 og den vej få genetableret kontakten skulle jeg først lige skaffe de €1230 for at han overhovedet gik i gang med opgaven. Hvorefter der ville være en produktionstid på fire måneder! Den 7. april, altså for godt to uger siden, fik jeg så endelig meddelelse fra postvæsenet om at pakken var kommet og kunne hentes i 'posthuset' ovre på Lyngbyvej. Og derefter gik der en rum tid før der kom en ven forbi, der kunne pakke mig ned i den, så jeg endelig kunne mærke om den nye sæk også passede mig lige så godt som den gamle gjorde. Det blev så Ronnie, som hjalp mig det sidste stykke vej i går.
Det var nu dejlig at blive pakket ned i en ny lædersleepsacks berusende duft, for min nøgne krops kontakt med det nye læder var en fornemmelse jeg ikke havde haft i mange år, og det var rart at mærke hvordan læderet gradvist blev pakket sammen om min krop. Jeg havde jo taget min favoritmaske på, som jeg også havde fået genanskaffet fra Berlin, således at jeg ikke kunne se noget som helst, men kun mærke hvordan jeg gradvist blev mere og mere indesluttet. Jeg havde aftalt med Ronnie at kan kunne pakke mig ud igen efter to timer, så indtil da kunne jeg blot nyde sleepsackens indesluttethed, og det var rigtig rart, blot at kunne slappe helt af. Jeg kunne måske nok have faldet i søvn i sækken, men det var nu ikke planen, selv om det godt nok var tæt på en gang imellem. Efter en stund måtte jeg dog bede Ronnie om at pakke mig ud, for nu skulle jeg efterhånden tisse. Og det gjorde han også gerne, og derved viste det sig at jeg faktisk havde fået tre kvarters overtid! Så det var jo ikke nogen dårlig debut for min nye lædersæk!


Efter et par ugers ventetid lykkedes det mig endelig
at blive pakket ned i min nye læder-sleepsack.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.