Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. april 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Så skraber vi bunden - men så kan det kun gå fremad Lørdag, 30.04.16

Efter at have gjort en del fremskridt med løberiet i de første år efter blodproppen synes jeg nu det er på vej tilbage igen. Forrige måned var det sjette måned i træk at jeg havde løbet mindre end i samme måned året før, og nu hvor jeg kan gøre april måned op må jeg konstatere, at jeg nu kan skrive en syvende måned på listen, for jeg kunne altså kun kunnet mande mig op til at løbe knap 2 km i april måned. Jeg har tidligere været inde på, at det nok skyldes det sædvanlige senvinters-sløvsind jeg også fik sidste år, men jeg er begyndt at tænke på, at det måske er mine manglende fysiske aktiviteter, der sætter stofskiftet ned, og dermed også skruer ned for forbrændingen. Hvilket så også måske kunne være en forklaring på hvorfor jeg har fået store ekstra-varmeregninger det sidste par vintre, da jeg tilsyneladende har haft mere behov for a fyre igennem om vinteren. I dag var jeg inviteret til indbagt oksemørbrad hos min gamle løbekammerat Martin, og han kender jo som få min krop og har god forstand på alle de processer der finder sted i den. Han bemærkede straks at mine quads var svundet ind - men det var ikke noget jeg havde bemærket. Jeg har altid syntes at jeg havde gode ben, og specielt var jeg glad for mine quads. Disse er jo kroppens største muskler næst efter gluteus maximus, så der kan vel nemt svinde et pund eller to på hver af dem uden at jeg bemærker det. Men min kropsvægt er jo stadig nogenlunde den samme, så hvis svagere muskler skal løfte den samme vægt er det jo en nærliggende tanke, at det kan give problemer. Specielt når jeg også nogle uger endnu tager mine svampepiller, som også har ledsmerter som en almindelig bivirkning, Måske jeg burde benytte det, at jeg ikke længere skal på arbejde i BaneDanmark, til at få en ordentlig snak med min fysioterapeut og få strikket et fornuftigt træningsprogram sammen, nu hvor jeg har tid til det! Og måske også tage en snak med Lund, nu hvor min bryde-udfordrer i Lund alligevel ikke turde møde mig tidligere på måneden, og jeg samtidig har nogle seriøse udfordrere der venter mig i Paris i juni.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.