|
|
Godkendt af Andy
|
Søndag, 15.05.16
|
Mod slutningen af maj plejer jeg altid at tage til Dresden for at besøge Andy i anledning af hans fødselsdag, men i år var besøget blevet lagt lidt tidligere på grund af pinsen, for ved at tage pinsen i anvendelse kunne han spare en fridag. Selv om det ikke betød så meget med det arbejde han havde, for som han sagde så kunne han bestille ferie når han ville. Jeg havde ellers også i år mulighed for at bruge pinsen på at bryde sammen med de andre fyre fra Einsteiger, men det ville jeg ikke have råd til når jeg også skulle ned til Dresden. For selv om jeg tilstræbte to gange om året at besøge Andy, så gik der alligevel kun få uger efter jeg havde været hos ham før jeg havde ham på mailen igen og har glædede sig til at se mig igen - et halvt år senere! Sidste år havde jeg jo kunnet kombinere begge dele da jeg - efter at være blevet sat af bussen fra brydecampen - blot havde taget toget fra Berlin til Dresden. Men det havde nu været lidt bøvlet at kombinere da jeg skulle slæbe den tunge sæk fra bussen til U-Bahn til S-Bahn til regionaltoget og igen fra brydecampens bus til EuroCityen til Dresden. Så var det noget nemmere bare at tage toget direkte til Dresden hjemmefra som jeg gjorde det i går. Selv om regionaltoget fra Dresden Hbf til Neustadt var proppet til bristepunket med højtråbende fodboldtilhængere på vej hjem fra en fodboldkamp og jeg derfor måtte stå som sild i en tønde med den tunge sæk på mine dårlige ben til Neustadt. Men Andy stod klar til at tage imod mig på perronen, og derudover vil jeg jo alligevel få mulighed for at bryde kommende onsdag eller torsdag når jeg skal ud til Dübener Heide for at bryde med Claus. Og da først jeg var fremme i sikkerhed i Andys lejlighed kunne jeg så småt lade roen sænke sig over mig. Så turen herned var mere anstrengende end jeg havde forestillet mig, men det havde også lønnet sig. Jeg havde jo fået fat i en ny læder-sleepsack i stedet for den, der var blevet stjålet i september, så det kom bestemt ikke bag på mig, at Andy skulle nyde et par timer spændt ned i den. Og han mente umiddelbart, at den nye var endnu bedre end den gamle som nu kun var en svunden erindring. Og det burde Andy jo om nogen kunne vurdere, nu jeg ikke længere ser Heiko regelmæssigt!
|
|