Navigation:    
Start  >  Blog 
> 31. maj 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  En hurtig tur til slut kan ikke rette op på en ellers sløv måned Tirsdag, 31.05.16

Forrige måned havde jeg anført, at jeg nu for syvende måned i træk havde løbet færre kilometer end jeg havde gjort i samme måned året før - og nu kan jeg så skrive en ottende måned på listen, da jeg her i maj måned kun fik mandet mig op til at løbe 16 km. Hvilket faktisk i afrundede tal var det samme som jeg havde løbet i maj 2015, så det krævede en nærmere undersøgelse. Men det viste sig derved, at jeg havde løbet 373 meter kortere her i denne måned. Faktisk viste det sig at jeg havde løbet præcis de samme ture her i maj som jeg havde løbet i maj 2015, nemlig en tur i Dyrehaven, en tur i Hareskoven og en tur i Furesøparken. Den eneste forskel på de to måneders distancer var, at sidste år var turen i Furesøparken relativt ny og jeg derfor var kommet til at løbe forkert, hvilket gav mig en halv kilometers mere løb. Hvilket jo kun var en fordel som jeg dog kun nyde godt af forrige år. Så hjalp det ikke så meget at jeg ved turen i Hareskoven i år forsøgte at finde en ny alternativ rute, for det gav kun godt hundrede mere mere på distancen. Men når nu de to måneder er så ensartede kunne det da være spændende at se på, om der skulle være andre forskelle mellem de to måneder, og jeg kan straks se at tempoet har været langsommere i år i forhold til forrige år. Turen i Dyrehaven, præcis samme rute, var godt otte minutter langsommere i år, og turen i Hareskoven var næsten ti minutter langsommere, hvor jeg dog i min løbedagbog for denne dag i år havde tilføjet "Egentlig okay løbende, men langsommere end normalt". Så jo, disse to første ture havde været utilstedeligt langsomme da de begge havde været i et tempo over 10 min/km. Så kunne det måske være et halmstrå at klynge sig til, at jeg på turen i Furesøparken faktisk kom ned under 9 min/km i tempo, hvilket var en smule hurtigere end året før. Hvilket afstedkom følgende kommentar i min løbedagbog: "Årets hurtigste +2km tur * Dejligt forpustet mod slutningen * Nok sidste tur i Furesøparken nu da myggesæsonen er startet". Jeg tror dog ikke det var myggene der var årsagen til det højere tempo, men den tur medførte, at jeg måtte ligge brak hele dagen efter. Og det burde jeg ikke skulle gøre efter blot knap seks km i 8:52-tempo.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.