Schweizerne er vel om noget eksperter i at bore tunneller, og når man endelig havde boremaskinen fremme ville man ikke bare bygge en, men hele to tunneller! Så i tyve år har man bygget på et par særlig store og lange af slagsen: dels en ny Lötschberg-Basistunnel og dels en ny version af den kendte Gotthardtunnel. Begge tunneller er kendetegnede ved ikke bare at udgøre vigtige samfærdselsveje på tværs af Alperne, men også at ligge dybere i undergrunden end typisk for alpetunneller, for disse nye tunneller krydser ikke bare under et bjergpas men tager også hele forløbet frem til passet med. Lötschberg-Basistunnellen blev indviet for nogle år siden, og med den slipper togene for at skulle snirkle sig op til Kandersteg og ned fra Goppenstein men tager i stedet turen direkte gennem de nordlige Alper til Rhonedalen og fortsætter herfra gennem de sydlige Alper i Simplon-tunnellen, som vel også må karakteriseres som en basistunnel. Men den nye Gotthard-basistunnel, som blev indviet i forgårs, er ganske nytænkende, da den krydser begge bjergkæder i ét hug, da den halvvejs krydser under den unge Rhin, der her ligger noget højere end Rhone. Teknisk set er der dog også forbindelse fra Gotthardtunnellen til Rhindalen, da der undervejs blev bygget en stikledning fra tunnellen til Sedrun i Rhindalen til bortskaffelse af det udborede materiale. For det er klart, at der er mere end et par almindelige læs skærver der skal fjernes når man borer et hul på 57 kilometers længde med et bor med en diameter på 10 meter! Begge tunneller er rene jernbanetunneller, og beslutningsgrundlaget for disse tunneller var en aftale mellem Schweiz og EU, hvor Schweiz ønskede at begrænse den kraftige lastbilstrafik på tværs af landet, og ville til gengæld bygge disse to nye jernbanetunneller. De gæve schweizere ønskede heller ikke at deres flotte land skulle drukne i lastbilstrafik, og en folkeafstemning i 1992 afgjorde, at der kunne bruges mange milliarder på disse to tunneller. Gotthardtunellen er den direkte forbindelse mellem Zürich og Milano, og det forventes at der dagligt vil passere 260 godstog og 55 passagertog gennem den nye basistunnel. Jernbanen vil blive udført som en højhastighedsforbindelse så tempoet vil blive 250 km/h - også for godstog, for der vil naturligvis ikke være overhalingsspor i den lange tunnel, som i øvrigt kan indskrive sig som verdens længste jernbanetunnel, da dens 57 km er noget mere end den japanske Seikan-tunnels 53,9 km og Kanaltunnellens 50,5 km, som herved bliver henvist til anden- og trediepladsen.
http://www.swissinfo.ch/ger/dossiers/dossier-gotthard-alptransit