Efter det kolde forår og forsmagen på sommeren i starten af måneden blev det køligt igen, nu hvor jeg ellers lige havde vænnet mig til at kunne sove for åbent vindue - men det blev der nu ikke så meget af på det tidspunkt. Men efter et par dage med regnvejrsnætter, hvor jeg også blev inspireret til at lukke vinduet op tidligt om morgenen ved 4-5 tiden, tog jeg igen en nat hvor jeg sov for åbent vindue. Dynen var jo for længst lagt op på loftet, og med nattemperaturer på 10-15 grader ville det vel være i orden at prøve med åbent vindue igen. Og som i gamle dage var der ikke nogen larm der trængte ind fra gårdsiden, for beboerne i bagbygningen havde åbenbart ikke noget behov for at holde larmende tagterrassefester for tiden, så det var en lise at falde i søvn til solsortens aftensang. Og jeg sov fuldt igennem de syv timer mellem 22 og 05 som jeg altid tilstræber, måske specielt inspireret af den friske luft, der jævnligt gav et svagt friskt pust ind gennem vinduet. Og det er da vel på høje tid at jeg kan nyde sommeren i sit fulde flor. I går var det sommersolhverv, årets længste dag, hvor her i København solen er over horisonten i 18 af døgnets 24 timer. Så nu er det bare med at nyde sommeren mens den er her, for nu går det den anden vej. Uafvendeligt vil dagene nu begynde at blive kortere, og i løbet af det næste halve års tid må vi sige farvel til op mod tolv timers dagslys hver eneste dag indtil vintersolhvervet. Så jeg kan kun opfordre til at nyde sommerens sol og varme mens vi har den.