|
|
Bademuligheder omkring København nyder stigende popularitet
|
Fredag, 01.07.16
|
For elleve år siden blev det største strandtilbud for solsultne københavnere indviet: Amager Strandpark, og for ti år siden var jeg derude for at få et førstehåndsindtryk af området, hvilket blandt andet kastede følgende weblog af sig:
"Jeg var derude her til eftermiddag, men kom aldrig meget længere end til strandstation 1. Der er ialt fem stationer beliggende ned langs kysten, og det er mellem nr. 3 og 5 at det meste foregår. Her er der bar, udendørs fitnesscenter, kajaksejlads og mange andre former for tilbud og service. Sandsynligvis er der nok også mere crowded her, det er noget jeg må finde ud af i den nærmere fremtid. For selv om jeg ikke er nogen strandløve tror jeg godt at et besøg i Amager Strandpark kunne blive vanedannende."
Selv om der nu er gået ti år har jeg dog aldrig kigget nærmere på aktiviteterne der skulle finde sted mellem strandstation 3 og 5, for jeg har det nu bedst med lidt mere ro og fred. ligesom jeg nok har været for nærig til at blive den store barcrawler. Også fordi til sådanne aktiviteter bør man nok være flere, således at der altid er nogen, der kan holde øje med ens ejendele, og når jeg har været ude ved Strandparken har jeg altid været alene. Men det er nu altså populært at tage sig en dukkert selv om man bor i København, for siden er der åbnet flere andre muligheder for at dyppe sig i havnens vand. Efterfølgende er der flere steder i havneområderne blevet åbnet havnebade på steder hvor fragtskibe tidligere har lagt til, og specielt Havnebadet ved Islands Brygge er populært. Også i mit eget nærområde er der for nylig åbnet en ny badestrand: Svanemøllestranden, og den har jeg såmænd for tre år siden et par gange været nede for at dyrke nærmere. Dog ikke for at tage en svømmetur i Øresund, men den sandstrand mente jeg ville være et godt sted at forsøge at komme i gang med at løbe igen efter blodproppen. Selv om jeg dog ikke har løbet der meget siden.
Dagblog 5. juli 2006: Københavns nye strand
|
|