Efter at jeg havde brugt torsdagen på at vise Alfredo lidt rundt i København, selv om der tidsmæssigt ikke havde været tid til at vise ham Fælledparken og Classens Have, og der heller ikke havde været tid til at gå en tur langs Søerne skulle vi nu videre i programmet. Fredag formiddag tog jeg ham med i motionscentret, for vi havde aftalt at vi skulle holde en lille konkurrence i kaproning. Således at vinderen kunne bestemme hvad der skulle ske med taberen. Jeg må indrømme, at det var lidt fristende at sætte fuldt blæs på roningen, for jeg kunne se, at Alfredo havde en lidt højere kadence end jeg havde og regelmæssigt trak ordentligt igennem. Men jeg syntes det ville være mest rimeligt at dyste ærligt. Vi havde aftalt at vi skulle ro 10 km, for det var cirka den distance han plejede at ro når han var på vandet i kajakken. Hver gang jeg havde roet en kilometer mere gav jeg Alfredo besked herom, hvorimod han ikke holdt mig underrettet. Den sidste kilometer var jeg overbevist om, at han ville nå de 10 km før mig, men da jeg efter 52:48 minutter nåede de 10 km viste det sig, at han kun havde nået 9,01 km, så jeg havde faktisk vundet den dyst! Det betød dog ikke det store i første omgang, for det var blot rart at vi kunne bruge vore kroppe sammen så jeg kunne blive godt svedig sammen med ham. Efter et bad der var det hjem til en hurtig frokost, og efter at have pakket det, jeg mente vi ville få brug for, var det afsted til Godhavn, hvor vi skulle bo på Sankt Helene. Det viste sig dog, at det blot var en lille lejlighed jeg havde lejet, men da den store, som jeg havde brugt gangen før med Bertifus fra Prag, ville have kostet 600 kr. mere for de to nætter var det vist meget godt det kun blev den lille. Hovedsagen var, at Alfredo syntes det var en god lejlighed med rigelig plads til os. Selv om der efter min opfattelse var lidt for mange børn på stedet her i højsommeren. Traditionen tro havde jeg taget en flaske hvidvin med, som vi sammen kunne nyde på terrassen da mørket faldt på. I dag havde jeg oprindeligt haft den tanke at vi skulle ud og gå i skoven eller i det mindste på tur til vandet, men det var mine ben ikke rigtig friske på. Men i det mindste gik vi en tur ned gennem byen så han kunne få en ordentlig isvaffel ved isboden nede ved stranden.

Den obligatoriske isvaffel ved Tisvildeleje Strand.