Søndag formiddag skulle vi checke ud fra Sankt Helene, og selv om jeg tilstræbte at besøge Helsingør nu vi var på de kanter, blev det ikke til noget. Uvist af hvilken årsag havde man nedlagt garderobeboksene på Helsingør station, og da jeg året før havde erfaret det og derfor var tvunget til at slæbe bagagen rundt i Helsingør, var det dengang blevet en meget kort tur, hvor jeg kunne sidde på stationen og holde opsigt med vores bagage, mens Bertifus på egen hånd måtte forsøge at finde den sølvblanke Havmand, som jeg ellers gerne ville have vist ham. Så hvis jeg gerne vil vise en gæst Helsingør må det nødvendigvis blive som dagtur fra København, og ikke fra Tisvildeleje; derudover havde jeg erfaret, at der ikke går noget bus langs kysten, så man derfor må skifte i Helsinge. Så det blev derfor direkte hjem til Svanemøllen. Men programmet for Alfredos fem døgn i København var ikke slut endnu. Jeg ville jo gerne også vise ham SLM klubben her i København, men her i denne uge havde de kun åbent fredag og lørdag nat. Jeg havde jo som event-arrangør min egen nøgle til klubben, så søndag eftermiddag tog vi ind til byen så jeg kunne vise ham klubben under mere private forhold. Så han fik både en tur i læderburet, på spankingbænken og den stående bondagevæg, mens jeg blev tapet til klubbens floating bondage table. Lidt over ti gik vi fra klubben og ville ud og spise noget aftensmad, og selvfølgelig gik vi på Oscar, hvor jeg regnede med at vi kunne få noget at spise. Men selv her i centrum af København var køkkenet lukket klokken ti, så vi måtte nøjes med McDonalds. Så den spanske tradition med at spise sen aftensmad har ikke store chancer for at overleve her i København. I går skulle han så rejse hjem med aftenflyveren, og Alfredo mente det obligatorisk at skulle købe souvenirs til vennerne derhjemme. Så jeg tog ham til Strøget, hvor jeg vidste der var en souvenirbutik, som kunne forsyne ham. Derfra gik vi videre til Jailhouse, så han også kunne besøge en af vore bedre bøssebarer inden vi tog metroen til lufthavnen. Det havde vist sig, at jeg faktisk havde været den første Recon-kontakt uden for Spanien, som han havde besøgt, og jeg skulle da indrømme at jeg følte mig en lille smule beæret over, at han havde valgt netop mig, som oven i købet levede 3½ times flyvning borte. Men det havde været dejligt at nyde nogle dage i hans selskab, og for min skyld kunne det sagtens have været flere dage. Selv om den nok kommer til at stå på smalkost resten af måneden.

Alfredo spændt fast på den stående bondage væg.