Det havde været en helt usædvanlig oplevelse at blive hængt op med hvert ben for sig, og det var helt klart noget, som jeg gerne ville opleve igen. Men det var jo ikke det eneste, der stod på programmet for den lørdag, for det var også den dag, hvor vi skulle have INSANITYs højdepunkt, nemlig vores sleepsack frenzy. Felix havde fået leveret en hel rundballe hø, som blev spredt ud i baghaven ved middagstid, og det var så her vi skulle ligge. Jeg havde ikke hast med at komme i sækken, og kunne derfor hjælpe lidt til med at få de andre i sækkene. Nikolaj havde sluttet sig til os fredag aften, men han havde ikke nogen sleepsack, så det kunne jeg hjælpe med, for jeg havde taget både min læder- og min neopren sleepsack med. Der blev dog flyttet lidt rundt på tingene, for for at få så mange fyre som muligt i sleepsacks blev min neoprensæk givet videre til en svensk deltager og Nikolaj måtte derfor nøjes med min neoprenhætte, som jeg egentlig havde taget med til mig selv, men så kunne jeg låne en læderhætte af Lars, den passede egentlig også bedre til min lædersleepsack. Vi var dog ikke alle pakket ned på græsset, for tre fyre var hængt op i portalen som en pyntelig baggrund. To fyre i læder sleepsacks, og mellem dem hang Lucas aka fastrunner i en læder straitjacket - og ham kunne jeg kigge lige op på nede fra høet. Jeg burde vel egentlig også have en straitjacket på et tidspunkt, men det får jeg nok ikke råd til foreløbig, så længe jeg bruger alle mine løse penge til at rejse rundt mellem oplevelserne. Og det er trods alt vigtigere at få en oplevelse end at have udstyr til oplevelser uden at kunne få dem! Der var udskrevet en præmie til den, som kunne holde længst tid i sleepsacken, men det var ikke en præmie jeg gik efter, for efter de 6½ timer jeg havde haft nogle dage tidligere havde jeg egentlig ikke lyst til at ligge længere end det, og slet ikke lyst til at forsøge mig med at sætte ny sleepsack-PR. For det ville indebære at jeg skulle ligge i mere end tolv timer i sleepsacken. Og jeg kom ikke til at ligge hverken seks eller tolv timer i sleepsacken, for da mørket var ved at falde på blev jeg pakket ud, for nu skulle der være aftensmad. Så det blev vel kun 3-3½ time i sleepsacken, og det var ikke engang blevet ubehageligt endnu. Men om ikke andet var jeg den sidste, der blev pakket ud!
Om aftenen blev der spillet op i det lille diskotek, der var indrettet i en de gamle hundegårde, og selv om det var mange år siden jeg havde danset og jeg nok heller ikke havde ben til det længere, så kunne jeg ikke sige nej, når Fernando med de dejlige brune øjne bød mig op til dans. Og efter eget initiativ fik jeg en dans mere da jeg bød Wouters op. Jeg var godt nok noget smadret i benene bagefter, men jeg syntes nu nok at det var det værd!