Søndag eftermiddag kom jeg hjem igen fra Felix, og mandag morgen skulle jeg tilbage til lufthavnen for at drage mod USA. Og i den mellemliggende tid skulle jeg først tømme kufferten med de ting, jeg ikke skulle have med på næste tur, fylde de ting i, som jeg også skulle have med til USA, ligesom jeg også skulle have pakket min daypack, få en gang aftensmad og op klokken fem den følgende morgen for at tage i lufthavnen. Og alt det skulle jeg ordne på bare fjorten timer! Jeg hader at skulle starte med at tage fat på en ny tur uden at have tid nok til at lade indtrykkene fra den første tur få tid til at fæstne sig. Dels skal kroppen jo have tid til at omstille sig, og dels vil jeg mene, at en god tur skal have tid til at lade sig fordøje. Og Felix' INSANITY-fornøjelse fortjente bestemt mere end bare at blive et kryds i kalenderen. Men efter min økonomi er blevet noget begrænset planlægger jeg generelt mine ture med fire måneders forvarsel - og Felix' arrangement havde jeg kun fået nogle ugers forvarsel om. Jeg havde sådan set tiden til det, selv om jeg blev nødt til at melde afbud til den Bondage Sunday jeg ellers skulle have holdt om søndagen. Men min økonomi lå i ruiner efter Alfredos besøg i begyndelsen af måneden, og jeg skulle jo også have penge til USA-turen. Men jeg havde jo betalt de fleste udgifter ved USA-turen flere måneder i forvejen, og Felix havde fortalt mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om penge, med andre ord, at jeg kunne vente med at betale €123,50 til jeg havde fået penge igen i september. Det var dog en underlig oplevelse at flyve til Newark uden et gyldigt kreditkort, og jeg blev også nødt at veksle mine overskydende CHF til USD (minus et horribelt gebyr) for at få råd til togbilletten til Trenton. For at have råd til overhovedet at tage til USA havde jeg måttet købe billetten med nogle af mine bonuspoints. Men jeg kom da over Atlanten, og det var det vigtigste. De to første dage herovre havde jeg planlagt at skulle bryde med to lokale brydere, og i dag skulle jeg så bryde med Walt aka SqueezeUGood. Hans profilnavn lød jo ganske godt, for det indikerede at han var frisk på scissors - og det var jeg også efter at jeg havde lært legscissors som mit første brydegreb efter bearhugs. Egentlig skulle vi have brydet året forinden, men dengang var det ikke lykkedes at få vore kalendere til at matche, men i år lykkedes det. Han havde ikke mulighed for at bryde hjemme i huset, også fordi han gerne ville holde sine bryderier ukendte for konen! Men han kendte et billigt motel rundt om hjørnet, som vi kunne låne til fire timers brydning. Ganske som jeg havde regnet med var han meget til at uddele scissors til sine modstandere. Jeg kendte sådan set kun til legscissors og bodyscissors, men havde for nylig læst om headscissors og ville derfor gerne prøve sådanne, både som giver og modtager. Walt var en ældre herre på 61 år, men havde alligevel god styrke i sine ben - men ikke så meget som jeg havde, for det virkede meget indlysende at uddele headscissors, og flere gange var han nødt til at tappe ud når jeg skruede op for styrken i mine ben. Måske jeg alligevel ikke er så håbløs en bryder som jeg altid har forestillet mig.

SqueezeUGood bliver squeezed i min Headscissor.