Efter at være blevet pakket i Steves gimpsuit havde jeg kun et ønske mere for at gøre dette års ophold på Delta helt perfekt, og det ville være at få taget et billede hvor jeg hænger med hovedet nedad fastspændt i min læder sleepsack. Det havde jeg prøvet første gang ved Delta forrige år, men der var altså ikke blevet taget nogle billeder ved den lejlighed. Så mandag ville være sidste mulighed for at få et sådant billede i kassen. Det skulle finde sted i Upper Gym inden aftensmaden, for om aftenen hersker der fotoforbud i de forskellige playrooms. Jeg havde snakket med Dale aka firsttimer om han ville hænge mig op, men han ville selv have en tur først så han vidste hvad det var han skulle lave, hvilket var reasonable nok. Jeg fik John Howell til at hjælpe mig med at få denne Dale op at hænge, men det havde været en ekstrem varm dag, så da først Dale var kommet ned igen måtte John gå tilbage til hytten for en slapper. Det så ud til, at det altså ikke blev i år jeg fik taget det billede, men om ikke andet kunne jeg vel blive hængt op uden fotos. Efter aftensmaden sad jeg udenfor Upper Gym for at vente på at John kom tilbage, men han måtte have sneget sig ind i salen uden at jeg havde bemærket det, for pludselig så jeg at han var i gang med at betjene en fyr i sin stol og han derfor ikke havde tid nu. Okay, ræsonnerede jeg, så ville jeg da holde hejsen reserveret for hvis nu...! Og det bar frugt, for sidst på aftenen, hvor salen efterhånden var halvtom kom John hen til mig, og spurgte om ikke jeg skulle op og hænge? Jo tak, så gerne. John havde to fyre med til at hjælpe sig, og sammen skulle de nok få mig op og hænge. John gjorde mig dog opmærksom på, at det ikke var helt risikofrit at hænge med hovedet nedad, men jeg mente nok jeg vidste hvad jeg gjorde, for jeg havde også prøvet det før. Sidste år havde jeg dog måttet tages tidligt ned fordi mine fødder var hængt op i et punkt, og det betød at mine ankler gnavede mod hinanden og jeg derfor måtte ned. Hvor lang tid jeg havde hængt dengang vidste jeg ikke, men nogen sagde at jeg vel havde hængt der i tyve minutter, men det troede jeg godt nok ikke på. Denne gang havde jeg dog kunnet låne en kort leg spreader, således at jeg ikke ville få problemer med anklerne. John mente at det ikke ville være tilrådeligt at jeg hang i mere end fem minutter, men jeg fik alligevel tiltusket mig seks minutter. Jeg ville vel nok have kunnet holde et par minutter mere, men næppe de tyve minutter som jeg skulle have hængt forrige år.

Med benene op og hovedet ned.